Sikkerhedsdatablade

Arbejder I med farlige stoffer og materialer, så skal I sikre jer, at I har sikkerhedsdatablade på produkterne.

Et sikkerhedsdatablad skal være på dansk og udarbejdes af leverandøren af produktet. Hvis produktet ikke forhandles i Danmark, og I selv importerer det, så bliver I som virksomhed selv ansvarlige for at få udarbejdet et sikkerhedsdatablad på dansk, hvor de særlige danske regler er indarbejdet.

Sikkerhedsdatabladet skal være udarbejdet efter de gældende regler, og da disse regler opdateres jævnligt, er det vigtigt at få tjekket med jævne mellemrum, om man har det nyeste og dermed gældende sikkerhedsdatablad.

Sikkerhedsdatabladet skal indeholde 16 foruddefinerede punkter, og det er de punkter, der jævnligt kommer nye krav til. Disse 16 punkter beskriver bl.a. farer ved produktet, forholdsregler ved brand, førstehjælp, krav til personlige værnemidler, fysiske-kemiske egenskaber og transportoplysninger, og det er disse oplysninger, som ligger til grund for instruktionen, og delvist den kemiske risikovurdering.

Medarbejderne i virksomheden skal have let adgang til sikkerhedsdatabladene for de stoffer og materialer, de bruger.

Vi hjælper med at få indhentet korrekte sikkerhedsdatablade

DMR Arbejdsmiljø tilbyder at hjælpe med at fremskaffe leverandørens sikkerhedsdatablade og udarbejde det lovpligtige materiale, både risikovurderingen og det skriftlige understøttende materiale til instruktionen.

Vi rådgiver desuden om de nødvendige forholdsregler ved brug af de farlige stoffer og materialer, personlige værnemidler, substitution mv.

Kontakt os gerne får rådgivning og tilbud.

Kontakt Sjælland


Adrian Siegenthaler
Afdelingsleder, arbejdsmiljørådgiver
+45 27 10 74 38
E-mail

Kontakt Jylland/Fyn


Mie Baunwall Brander
Arbejdsmiljørådgiver
+45 25 50 55 39
E-mail