Skimmel, svamp og fugt

Kompetent rådgivning ved fugt- og skimmeludfordringer

Hos DMR kombinerer vi ingeniørkundskab og biologisk viden til at tilbyde landsdækkende tværfaglig rådgivning inden for skimmel, svamp og fugt i bygninger. Vi identificerer ikke kun synlige symptomer – vores styrke ligger i at klarlægge den bagvedliggende årsag, så korrekt og effektiv skadesbehandling kan iværksættes.

Laboratorieanalyser og fugtmålinger

DMR har egne laboratorier i Silkeborg og Herlev, hvor vi gennemfører mikrobiologiske analyser som mikroskopi, dyrkningsanalyser, Mycometer®-tests mfl. Herved sikres hurtigt og effektiv opgaveløsning. Ved undersøgelser i bygninger anvendes endvidere fugtmålere som kapacitive, resistive og ultralydsmålere for at sikre grundig måle- og analysegrundlag.

Indeklima og helhedsorienteret skadeafklaring

Fugt er en af byggeriets væsentligste skadevoldere og kan føre til strukturel nedbrydning, højere energiforbrug og sundhedsmæssige indeklimaproblemer som skimmelsvamp og råd. Vores tilgang består i at analysere, hvorfor fugten opstår – fx på grund af vandskader, opstigende grundfugt, konstruktioner med kuldebroer eller brugsrelateret fugt – og derefter tilbyde en målrettet udbedringsplan.

Skimmelsanering, udbedring og kvalitetssikring

DMR tilbyder klarlægning af skadesårsag, skadesomfang og indeklimapåvirkning. DMR er desuden behjælpelig med udbedringsvejledning, saneringsplan og afsluttende kvalitetssikring.

Forsikringsmæssig rådgivning og ejendomshandler

Skimmelangreb kan undertiden være dækket af en ejerskifte- eller bygningsforsikring, særligt hvis skaden skyldes en anden dækningsberettiget skade såsom vandskade. DMR tilbyder professionel teknisk rådgivning i forsikringssager og ejendomshandler, herunder vurdering af skadeårsag og omfang samt dokumentation til support i forsikringsprocessen.

Ønsker du tryghed, præcision og ekspertviden ved fugt, skimmel eller svampe i din bygning – så kontakt DMR for skimmelsvampeundersøgelse, saneringsvejledning og kvalitetssikring.

Jylland / Fyn

Rune Høgh
Kontor- og afdelingsleder, skimmel og fugt
Cand.scient, biolog

+45 40 76 06 57
E-mail

Sjælland

Allan Gjerløv Jensen
Kontorleder
Bygningskonstruktør

+45 40 76 06 02
E-mail

FAQ

Hvilke tegn skal jeg holde øje med, hvis jeg mistænker skimmelsvamp?

De mest almindelige tegn er synlige mørke pletter eller skjolder på vægge, lofter eller bag møbler. Derudover er en muggen eller “kælderlugt” ofte en klar indikator. Sundhedsmæssige symptomer som irritation i øjne, træthed eller hovedpine hos dem, der opholder sig i bygningen, kan også give anledning til undersøgelse – disse almensymptomer kan dog også skyldes andre ting.

Hvorfor opstår der skimmel i min bolig eller på mit kontor?

Skimmelsvamp kræver tre ting for at vokse: svampesporer (findes altid i luften), organisk materiale (tapet, træ, støv etc.) og fugt. Fugten er den eneste faktor vi kan kontrollere. Den opstår typisk ved opstigende grundfugt, utætte rør, indtrængende nedbør eller kondens som følge af kuldebroer og dårlig udluftning.

Hvilken type skimmeltest bruger DMR? 

Vi anvender flere forskellige metoder afhængigt af opgaven, bl.a.:
Aftryksprøver (Agar-plader): Bruges til at undersøge vækst på overflader eller støv/luft i indeklimaet.

DNA-test:  Bruges til at undersøge vækst på overflader eller støv/luft i indeklimaet.

Mycometer: Giver hurtigt svar på mængden af skimmelsvamp på en overflade eller i luften.

Tapeaftryk og materialeprøver: Klassisk mikrobiologisk metode til at afgøre om der er skimmelvækst på bygningsdele

Hvorfor er en fugtmåling vigtig i forbindelse med skimmel?

Uden at finde kilden til fugten, vil skimmelsvampen altid komme igen, uanset hvor meget man renser. Vi bruger fugtmålere og termografering til at finde “synderen”, så vi kan rådgive om den permanente løsning på fugtproblemet.

Hvordan foregår en korrekt skimmelsanering?

En korrekt sanering indebærer, at det angrebne materiale enten renses grundigt eller fjernes helt (f.eks. gipsplader). DMR udarbejder en saneringsplan, der sikrer, at arbejdet udføres under kontrollerede forhold, så skimmelsporerne ikke spredes til resten af bygningen under processen.

Hvordan sikrer jeg, at skimmelsvampen er væk efter endt arbejde?

DMR tilbyder en uvildig kontrolprøve, når saneringen er afsluttet. Det er din sikkerhed for, at afrensningen er udført tilstrækkeligt, og at bygningen igen er sund at opholde sig i. Det er ofte en fordel, at kontrollen udføres af en uvildig tredjepart som os, fremfor af det firma, der har udført selve saneringen.