DFA_Padder

Alle danske paddearter er fredede, og for flere af arterne er deres levesteder beskyttede. Hvis der lever padder på dit projektområde, kan det derfor have betydning for dine planer, da det skal sikres, at paddeindivider ikke dræbes under projektet.

Undersøgelser

Ønsker du en generel undersøgelse af padder på din ejendom, og ønsker du måske at forbedre forhold for matriklens paddearter og andet biodiversitet, kan DMR A/S hjælpe med det. Desuden kan vi rådgive om lovgivning, afværgetiltag og erstatningslevesteder for alle beskyttede arter.

Levesteds-screening

Hos DMR A/S kan vi undersøge dit projektområde for alle beskyttede, landlevende padder.

Paddeundersøgelser starter med en screening, hvor området og nærområdet gennemgås for mulige ynglesøer for de enkelte paddearter. Forundersøgelsen kan evt. foregå sammen en generel levestedsscreening for beskyttede arter. I kombination med en gennemgang af databaser for nærmeste tidligere registreringer af hver paddeart fører det til en vurdering af, om/hvor forskellige paddearter raster eller yngler på projektområdet.

Yderligere undersøgelser

Hvis der ikke findes padder eller væsentlige levesteder for dem på projektområdet, er levesteds-screening i mange tilfælde dog tilstrækkelig. Men for mere præcist at kende forekomsten af de enkelte paddearter i området, kan der ske målrettede undersøgelser efter yngel i de mulige ynglesøer. Det sker i faste tidsperioder for de forskellige beskyttede paddearter.

Hvis der derimod findes et muligt padderastested, skal alle egnede ynglesøer undersøges inden for den konkrete paddearts levestedsafstand. Dette kan indebære meget omfattende undersøgelser.

Erstatningsnatur

Ud fra EU-domstolens forsigtighedsprincip kan almindeligvis nedlægges et væsentligt levested for padder. Dette indebærer dog, at der skal udpeges erstatningsnatur, hvilket gøres som gravning af ynglesøer, hvor det før det første skal sikres, at brinkerne gives en optimal hældning for, at voksne individer let kan flytte sig mellem vandet og skjulesteder i området omkring.

Evt. kan man oprense en eksisterende sø ud fra den målsætning. Søens øvrige indretning ift. dybde og med/uden planter er afhængig af arten, men for alle padder bør søen lægges, så vandfladen bliver opvarmet af solindstråling. For mange paddearter er det også vigtigt, at der tæt ved søen er områder med skjul/rastesteder (fugtig skov eller krat/høj bevoksning). I en paddesø må der ikke være andehuse, og der må ikke udsættes fisk, krebs eller fugle.

Arter

Hos DMR A/S kan vi undersøge dit projektområde for alle beskyttede, landlevende padder samt udføre levestedsscreening og andre relevante artsundersøgelser.

Spidssnudet frø

Hos denne art får hannerne ofte en karakteristisk blå farve i yngletiden i april, hvor æggene lægges som større ægklumper i vandhuller og klækker i løbet af få uger. Herefter udvikles haletudserne frem mod juni, hvor de nyforvandlede frøer går på land. Ynglevandhullerne skal være isolerede, så de er uden fisk, og arten foretrækker generelt næringsfattige, forholdsvist sure søer.

De voksne individer søger efter yngletiden, og efter at de som nyforvandlede forlader ynglesøen, til andre fugtige steder i oplandet omkring, inden for max 2 km fra ynglesøen.
Arten jager og æder smådyr.

De brune frøer (spidssnudet frø, springfrø og butsnudet frø) eftersøges samlet. Eftersøgning af æg skal gennemføres i perioden 20. marts- 20.  april. Desuden skal der eftersøges haletudser inden for perioden 1.-24. juni. Hos DMR A/S har vi ekspertise og grej til at udføre undersøgelserne.

Da det er praktisk umuligt at bestemme systematisk, om der er/ikke er voksne individer af arten i et område, fastlægges et levested for spidssnudet frø almindeligvis som fugtige områder, inkl. lyse fugtige skove inden for en afstand af max 2 km fra et registreret ynglevandhul

Løgfrø (Pelobates fuscus)

Lytte-undersøgelser efter løgfrø skal foregå på flere rolige forårsnætter i perioden medio april til medio maj. Hvis man ønsker at helt udelukke et muligt løgfrø-levested på projektområdet – fundet
Der undersøges for løgfrø ved at lytte efter kvæk fra individer. Da løgfrø dog hovedsageligt giver lyd på bunden af søer, skal undersøgelsen ske vha. undervandsmikrofon. Hos DMR A/S har vi derfor selv udviklet egen hydrofon specielt til formålet.

Løvfrø

Kræver solbeskinnede vandhuller med god vandkvalitet og uden fisk. På land skal der være høj vegetation, gerne med buskadser og levende hegn. Et godt ynglested for løvfrø er desuden kendetegnet ved at være naturligt næringsrigt, men ikke næringsbelastet og vil ofte have dække af overfladeplanter. Det er også afgørende at vandhullet tørrer ud fra tid til anden, så snegle og rovinsekter holdes nede.

Løvfrø kan kolonisere vandhuller i en afstand på op til mindst 1 km. Arten æder især fluer og myg.
Den registreres ved ketjsning efter haletudser i dagtimerne i perioden primo juni-medio juli. DMR A/S kan hjælpe dig med at få undersøgt for arten.

Klokkefrø

Arten lever i vand i sommerhalvåret og overvintrer i musehuller og under kvas og rødder. Den stiller store krav til sit levested og har brug for et tæt netværk af egnede vandhuller og skjulesteder på land. Voksne klokkefrøer vandrer ofte, men normalt kun få hundrede meter.

Klokkefrø yngler i store lavvandede, helt lysåbne vandhuller med meget god vandkvalitet og artsrig undervandsvegetation.

Arten registreres ved ketsjning efter voksne, æg eller haletudser inden for medio april-medio august. Dette hjælper DMR a/S dig gerne med at få gennemført.

Strandtudse

En opportunistisk art, som yngler i fiskefrie, og derfor ofte midlertidige vandsamleringer, som regel helt uden vegetation. Kan, jf. sin levevis, flytte sig langt efter nye levesteder.

Æggene lægges typisk i maj, men i kolde eller tørre forår kan det skydes helt til sidst i juni eller helt springes over. Udviklingstiden er kort, idet æggene klækkes efter kun 3-4 dage, og efter ca. 35-40 dage har haletudserne gennemført fuld forvandling og forlader ynglestedet. Den hurtige udvikling fremmes af, at ynglestederne er relativt varme pga. soleksponering.

De voksne individer jager smådyr på jordoverfladen, og levestedet er arealer med lav vegetation i umiddelbar nærhed af, hvor ynglesteder kan opstå. Hunner og førstegangsynglende hanner kan vandre flere km væk fra levestederne efter nye yngleområder.

Arten overvintrer i tørre sandede-grusede skrænter i samme område, hvor de graver sig 60-120 cm ned, og kan tolerere, at levested og ynglevand indeholder en del salt, men trives også fint under saltfrie forhold.

Strandtudse registreres ved at eftersøge egnede vandhuller og her ketsje/søge efter voksne, æg og haletudser medio april – medio juni. Der kan også foretages lytning og lysning aften og nat efter kvækkende hanner i perioden. DMR A/S har det rette udstyr og fagfolk, som kan foretage undersøgelserne korrekt.

Grønbroget tudse

Lever oftest tæt på kysten og yngler i lavvandede, små og stort set vegetationsfrie vandhuller.
Dyrene kommer frem af dvale i april. Æggene lægges i maj, når temperaturen er kommet over 12 °C, og klækker efter 3-4 dage. Haletudserne udvikler sig over ca. 2 måneder.

Artens levested er tæt ved ynglevandhullet, hvor de voksne individer almindeligvis opholder sig gennem sommeren, og gemmer sig i tæt vegetation om dagen og om nattens øger smådyr som føde. Voksne individer kan evt. vandre flere km fra ynglestederne til andre levesteder.

Grønbroget tudse registreres ved at lede efter egnede vandhuller og gennemsøge dem med ketsjer for voksne, æg eller haletudser inden for maj-medio juli. Evt. kan man lytte eller lys aften og nat efter kvækkende hanner inden for medio april-medio juni. Kontakt os for hjælp til at få foretaget undersøgelserne.

Stor vandsalamander

Arten yngler i mindre søer og vandhuller, som opvarmes af solen og er forholdsvis rene og næringsfattige med rig undervandsvegetation. Vandet skal generelt være fri for fisk og ænder, og for paddernes adgang til og fra søen må brinkernes hældning ikke være for stejl. Æggene lægges i løbet af foråret, enkeltvis  nederst på vandplanter, og ynglen udvikles over ca. 16 uger.

De voksne individer forlader almindeligvis ynglestedet efter æglægningen, men kan evt. opholde sig der i længere tid. De er i dagtimerne i skjul under sten, rødder o.l. i fugtige skove, hegn og høj vegetation. Arten kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Den jager om natten smådyr på jordoverfladen inden for et par hundrede meter fra ynglestedet, og artens levested defineres derfor almindeligvis som op til 500 m fra et registreret ynglevandhul. Individer kan dog vandre op til 1 km til nye levesteder, hvis det er gennem terræn med gemmesteder og føde. Overvintring sker samme steder som dagsskjul.

For at registrere stor vandsalamander skal der udføres undersøgelser efter æg og larver i egnede søer/vandhuller. Dette sker ved ketsjning fra midt juni og til august, i to omgange, som er tidsmæssigt adskilte (typisk juni og juli). Hvis der undervejs i undersøgelsesgangene observeres voksne individer, medtages dette i resultatet. DMR A/S kan hjælpe dig med at udføre de krævede
undersøgelser.

Kontakt

Ønsker du en generel undersøgelse på din matrikel for at forbedre forholdene for padder samt for at kortlægge den generelle biodiversitet, kan vi også hjælpe med det.

Kontakt os for rådgivning og konkrete tilbud.

Jørgen Bennedsen Beck
Projektleder
+45 25 50 55 40
E-mail
Lærke Skoven Christensen
Cand.scient., biolog
40 50 07 71
E-mail