DFA_Pattedyr

Alle de beskyttede pattedyr kan undersøges med vildtkameraer, som opstilles på steder, hvor forholdene er gode for arten. Antal og positioner af kameraer afgøres ved en levestedsscreening, hvor det generelt vurderes, om et område er egnet og væsentligt for hver art.

Ifm. birkemus og hasselmus lægges ved hvert vildtkamera foder, som tiltrækker dyrene. Der kan desuden opsættes rederør til hasselmus i marts-april, som så tilses gennem sommeren frem til november. Odder eftersøges også som ekskrementer i februar-marts, hvor der er et lavt plantedække. Bæver eftersøges desuden ud fra deres dæmninger. For at udelukke arterne på et sted skal vildtkameraerne være fordelt tæt og opstillede i forskrevne perioder. Alle optagelser screenes og eftergås med den krævede grundighed.

Hvis der lever fredede pattedyr i nærheden af dit projekt, skal det sikres, at levestedet ikke ødelægges. Derfor skal bl.a. overvejes erstatningsnatur eller skabes spredningsveje til de nye områder. Det er muligt at søge dispensation til at nedlægge et beskyttet levested, men det er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis der udpeges brugbar erstatningsnatur.

Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr. Birkemusen forekommer i det nordvestlige Jylland nord og syd for Limfjorden og det sydlige Jylland. Birkemusen hører til familien af hoppemus, og den lille mus er den eneste repræsentant for denne familie af mus i Danmark.

Den lille gnaver er kategoriseret som “sårbar”, hvilket betyder, at der er fare for, at den kan uddø på længere sigt.

Bæveren kom oprindeligt hertil for cirka 12.000 år siden og blev en integreret del af den danske natur og skovområder med vandløb og søer.

For 2.000 til 2.500 år siden blev bæveren dog udryddet på grund af jagt efter dyrets eftertragtede kød og vandtætte skind, og fordi dens levesteder forsvandt, i takt med at landbruget vandt frem, og skove blev fældet. 

Hasselmusen er truet, fordi den mangler levesteder i den danske natur. Den har brug for mere sammenhængende naturområder, der hvor den i forvejen lever.

Den har store øjne og en lang og busket hale. Pelsen er rødbrun på oversiden og lysebrun/grålig på undersiden. Derudover har den korte ben og lange kløer på fødderne, som den bruger til at klatre med.

Odderen har været tæt på at være udryddet grundet jagt i 1960’erne. Nu er bestanden imidlertid i fremgang – dog ikke i samme omfang på Sjælland som i Jylland. Årsagen til dette kendes ikke. Odderen er desuden omfattet af EU-lovgivningen.

Ulven blev ikke set i Danmark i et par hundrede år – men dukkede atter op i 2012. EU-lovgivningen sikrer, at sikre at ulven opnår og opretholder ”gunstig bevaringsstatus”, samtidig med, at den ligeledes er omfattet af dansk lov.