
I Danmark er en del af naturen beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis du har beskyttet eller fredet natur på din matrikel, kan det derfor have indflydelse på, om og hvordan dit projekt kan gennemføres.
Betydning for dit projekt
Ifm. nedrivning eller renovering af bygninger, fjernelse af bevoksning og anden natur, terrænregulering e.l. andre ændringer skal der som regel ske en vurdering af, om der forekommer planter på området, som er beskyttede.
Botaniske undersøgelser
Hos DMR screener vi dit projektområde for alle beskyttede eller fredede arter i og på de områder, du kan læse mere om i undermenuen til højre.
Hvis naturområdet på din matrikel samlet er over 2.500 m2 og har udviklet et karakteristisk plante- og dyreliv, er det beskyttet i lovgivningen. Hos DMR A/S har vi ekspertise til at udføre teknisk korrekte undersøgelser ved bestemmelse af plantearter samt dækningsgrader, tilstand osv. Plantebestemmelsen kan evt. supplereret med screening for beskyttede eller fredede dyrearter.
Når naturtilstanden skal undersøges, kan dette ske med en baseline-undersøgelse for påvirkning af et projekt på området eller en planlagt forbedring af områdets natur, hvor udviklingen af biodiversiteten ønskes fulgt. I bynatur kan målingen udarbejdes som UrbanBioScore, og på det grundlag sammenlignes og evt. forbedres. Den botaniske undersøgelse kan også indgå i en certificering, f.eks. DGNB eller Svanemærket.
Kortlægning af bestemte arter i et område kaldes for artsmonitorering. Er en art fredet, kan være nødvendigt at kende artens lokale udbredelse for at undgå, at individer skades/dræbes ved dit anlægsarbejde. Nogle arter kan flyttes til et andet, egnet voksested med særlige teknikker. Det er desuden muligt at søge dispensation til at nedlægge et levested for de beskyttede plantearter, men det er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis der udpeges brugbar erstatningsnatur, hvor planterne kan flyttes til.
Kontakt
Ønsker du en generel undersøgelse på din matrikel for at forbedre forholdene for beskyttet og fredet natur samt for at kortlægge den generelle biodiversitet, kan vi også hjælpe med det.
Kontakt os for rådgivning og konkrete tilbud.


