Med DMR på sidelinjen får du en autoriseret DGNB-certificeringsleder, der har et stort kendskab til certificeringsordningens mange krav og blik for det tværfaglige samarbejde, der er nødvendigt for at gennemføre en certificering.
Vores ydelser inden for DGNB-certificering
Vi tilbyder rådgivning gennem alle faser, lige fra den første screening og indtil du modtager det endelige certifikat.
Indledende screening og rådgivning
Oftest vil vi starte med at lave en indledende screening, hvor DGNB-matricen udfyldes på baggrund af projektets krav og ambitioner sammen med det foreliggende projektmateriale. Med screeningen som udgangspunkt følger en dialog, hvor eventuelle potentialer afklares, så vi sikrer os, at den samlede score ligger på det ønskede niveau.
Autoriseret DGNB-certificeringsleder
Som certificeringsleder (tidligere kaldet DGNB Auditor) på et projekt, der skal DGNB-certificeres, varetager vi al kontakt med DGNB.dk ApS, der står for den endelige 3. partsverificering af projektet og udstedelsen af DGNB-certificeringen. Vi styrer hele certificeringsprocessen fra start til slut. Dette indebærer, at vi lægger en klar plan for, hvem, der skal levere hvad og hvornår, så vi sikrer, at de rette kompetencer bringes i spil på det rette tidspunkt.
Kriterieløsning
Sidder du som projekterende eller udførende på et projekt, der skal DGNB-certificeres, kan vi også hjælpe dig med din dokumentation, for projektet. Vi kan både hjælpe med rådgivning og agere sparringspartner, men kan også bidrage helt lavpraktisk med at varetage nogle af dine dokumentationsopgaver, så du kan bruge mere af din tid på det, du brænder for.
Hvad end der er tale om nybyggeri, renovering eller transformation, står vi i DMR klar til hjælpe med DGNB-certificering for både mindre og større projekter. Vi kan varetage certificering iht. manualerne Renovering og nybyggeri (2025) samt Villa (2025) og dækker således både enfamiliehuse, rækkehuse/etageboliger, kontorer, skoler og daginstitutioner m.m.
DMR er medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RfBB)
Vi bruger vores medlemskab aktivt i form af deltagelse på kurser og faglige arrangementer, ligesom vi igennem vores medlemskab har adgang til de nyeste værktøjer, manualer m.m.i (LCC) og drift.

Tværfaglig rådgivning for en lettere certificering
Med de mange forskellige krav, der er i en certificeringsordning som fx DGNB, kan der være behov for mange forskellige fagligheder. Her har DMR den fordel, at vi har rigtig mange af de relevante specialer in-house og vores certificeringsleder arbejder derfor tæt sammen med de øvrige afdelinger.
Udover varetagelsen af selve DGNB-certificeringen, kan DMR derfor også bistå inden for:
- LCA – beregninger iht. BR18 og DGNB, variantstudier og optimering.
- LCC-beregninger iht. DGNB.
- Jord – analyser, forureningsundersøgelser, oprensning, jordhåndtering m.m.
- Miljø – screening og kortlægning for miljøfarlige stoffer, ressourcekortlægning m.m.
- Fugt – undersøgelser, fugthåndteringsplaner m.m.
- Natur – biodiversitet
- Støj og akustik – målinger iht. BR18 og DGNB.
- Radon – måling af radon i bygninger.
- VOC- og aldehydmålinger iht. DGNB.
Lad os hjælpe dig med din næste certificering
Kontakt DMR i dag for en dialog om dit projekt. Vores kombination af teknisk ingeniørviden og DGNB-ekspertise sikrer dig en tryg vej mod et bæredygtigt certifikat.
Aut. DGNB-certificeringsleder, bæredygtighed
Fagleder, LCA-specialist
Afdelingsleder, DGNB-konsulent
Ofte stillede spørgsmål om DGNB
En autoriseret DGNB-certificeringsleder (tidligere kaldet DGNB Auditor) er autoriseret ved Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RfBB) og bidrager med:
– Rådgivning ift. kravene i DGNB-systemet for det konkrete projekt.
– Koordinering af certificeringsprocessen.
– Indsamling og gennemgang af den nødvendige dokumentation.
– Bindeled mellem projektorganisationen og DGNB.dk ApS.
Jo før jo bedre – flere kriterier/indikatorer i DGNB-systemet kan allerede blive låst på baggrund af nogle af de helt tidlige beslutninger i projektet (fx valg af byggegrund i forbindelse med nybyggeri). En tidlig involvering giver certificeringslederen mulighed for at identificere særlige fokuspunkter og eventuelle potentialer for projektet, hvormed hele projektorganisationen får de bedste muligheder for at komme godt i mål med DGNB-certificeringen.
DGNB-systemet omfatter nærmest alle typer byggerier, herunder både nybyggeri, renovering og transformation. Ligeledes er det også muligt at certificere driften af eksisterende bygninger.
Den relevante DGNB-manual vælges på baggrund af det konkrete projekt.
En screening er en indledende vurdering af projektets forventede score i DGNB-systemet udført i projektets tidlige faser for derigennem at vurdere potentialet ift. det ønskede certificeringsniveau. Screeningen kan anvendes til at kortlægge særligt kritiske indikatorer, men også til at identificere mulige potentialer for projektet.
Den gennemførte screening anvendes til i dialog med den øvrige projektorganisation at definere konkrete krav og mål for projektet inden for DGNB-systemet.
Certificeringslederen og yderligere specialister fra samme rådgivervirksomhed kan sagtens bidrage på det samme DGNB-projekt, så længde der tages højde for DGNB-systemets krav til kompetencer m.m. inden for specifikke kriterier. Der er således intet i vejen for, at certificeringslederen koordinerer certificeringsprocessen, står for dokumentationsindsamlingen og sammen med kolleger bistår med rådgivning og dokumentation inden for fx LCA, ressourcekortlægning, biodiversitet, akustik, radon, indeklimamålinger m.m.
Prisen afhænger af projektets størrelse og kompleksitet. Vi giver typisk et fast tilbud på selve rollen som certificeringsleder og screeningen, så du har overblik over omkostningerne fra start.


