
En række danske insekter er fredede eller beskyttede af Naturbeskyttelsesloven § 3. Hvis der lever fredede insekter på dit projektområde, kan det derfor have betydning for dine planer, da det skal sikres, at insekter ikke dræbes under projektet.
Undersøgelser
Ønsker du en generel undersøgelse af insekter på din ejendom, og ønsker du måske at forbedre forhold for matriklens insekter og andet biodiversitet, kan DMR A/S hjælpe med det. Desuden kan vi rådgive om lovgivning, afværgetiltag og erstatningslevesteder for alle beskyttede arter.
Eksempelvis undersøges natlyssværmer ved registrering af voksne individer i maj-juni, inkl. med lyslokning, og ved at gennemgå natlysplanter på områder for larver inden for juni-august.
Ferskvandsinsekter bruges til at vurdere tilstanden af vandløb og søer. De omfatter desuden et par beskyttede biller.
Guldsmede og sommerfugle undersøges nærmere med registrering på punkter/ruter med ugers mellemrum gennem sommeren. Konkrete arter ledes efter i deres flyvetid på året, og desuden kan larver eftersøges på værtsplanter, og nymfer i søer. Evt. kan der foretages lyslokning på optimale aftener i sæsonen.
Arterne kan generelt udelukkes, hvis korrekte og grundige undersøgelser ikke viser tilstedeværelse.
For mange insektarter gælder det, at ikke kun selve insektet er fredet, men deres levesteder (yngle- og rasteområder) må heller ikke ødelægges.
Hvis der lever fredede insekter i nærheden af dit projekt, skal det sikres, at levestedet ikke ødelægges. Derfor skal bl.a. overvejes erstatningsnatur eller skabes spredningsveje til de nye områder. Det er muligt at søge dispensation til at nedlægge et beskyttet levested, men det er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis der udpeges brugbar erstatningsnatur.
Arter
Hos DMR A/S kan vi undersøge dit projektområde for alle beskyttede insekter samt udføre levestedsscreening og andre relevante artsundersøgelser.
En række danske sommerfuglearter er fredede, og to af dem er beskyttede:
– Sortplettet blåfugl (Maculineaarion)
– Natlyssværmer (Proserpinusproserpina)
Sommerfugle er vigtige bestøvere og bruges som mål for biodiversitet af blomsterplanter på et område. Sammen med guldsmede er de desuden synlige, farverige oplevelser i dit naturområde. Overvågning af de to grupper bruges derfor ofte som opfølgning på et biodiversitetsprojekt, f.eks- ifm. DGNB.
Der findes i alt 60 arter af guldsmede i Danmark – tre af dem er fredet:
– Grøn kølleguldsmed (Ophigomphuscecilia)
– Grøn mosaikguldsmed (Aeshnaviridis)
– Stor kærguldsmed (Leucorrhiniapectoralis)
I Danmark er en række ferskvandsinsekter og arter med tilknytning til vandhuller fredede:
– Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
– Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)
– Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)
– Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis)
– Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons)
– Nordlig kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis)
Kontakt
Ønsker du en generel undersøgelse på din matrikel for at forbedre forholdene for beskyttede og fredede insekter samt for at kortlægge den generelle biodiversitet, kan vi også hjælpe med det.
Kontakt os for rådgivning og konkrete tilbud.


