Kend Reglerne: En guide til den nyeste lovgivning
Regelgrundlaget for luft og lugt er indviklet. Vores specialister er altid ajourførte indenfor lovgivningen, uanset om vi skal hjælpe en virksomhed med en ansøgning eller en kommune med at træffe en afgørelse.
Her er en kort oversigt over de centrale regelsæt:
Luftvejledningen (Miljøstyrelsens Vejledning nr. 71, Dec. 2024)
Dette er “grundloven” for de fleste sager om luftforurening fra virksomheder i Danmark. Det er i denne vejledning, de tekniske krav til beregninger i OML-modellen og fastsættelse af skorstenshøjder er defineret.
B-værdivejledningen (Miljøstyrelsens Vejledning nr. 72, 2024)
Denne vejledning fastsætter grænseværdierne for, hvor meget forurening der må være i luften. Det er her, vi finder de specifikke B-værdier for hundredvis af stoffer (NOx, partikler, CO osv.). Grænseværdier for lugtbelastning fremgår af Miljøstyrelsens lugtvejledning og gælder for fx boligområder. B-værdivejledningen omfatter ikke alle stoffer, og i dette tilfælde fastsættes en midlertidig B-værdi efter principperne i luftvejledningen.
IED-direktivet og VOC-bekendtgørelsen
Hvis din virksomheds drift indebærer processer, der bruger organiske opløsningsmidler (VOC’er) – fx i forbindelse med maling, lakering eller rensning – er I sandsynligvis omfattet af disse særregler. De stiller krav til overvågning og begrænsning af udslip. En central del af dette er ofte udarbejdelsen af et årligt “VOC-regnskab”, hvilket er en af vores kernespecialer.
Miljøgodkendelsesbekendtgørelsen
Dette regelsæt definerer, hvilke “listevirksomheder” der skal have en miljøgodkendelse. Vores analyser er ofte den centrale tekniske komponent i selve ansøgningen om at få denne godkendelse – eller det faglige grundlag, en kommune bruger til at udstede den. Vi hjælper også med udarbejdelse af [ansøgningen om miljøgodkendelse].


