På byggepladser kan der optræde stærkt støjende arbejde, så som:
- Nedrivning.
- Pilotering af spuns og pæle.
- Drift af maskiner og andet værktøj.
I modsætning til støj fra trafik og industri, optræder støj fra byggepladser typisk kun i en begrænset periode. Byggepladser etableres ofte tæt på eksisterende bebyggelse, og derfor også hvor beboere kan opleve resulterende støjgener.
DMR Støj og bygningsakustik kan indgå i og understøtte en konstruktiv håndtering og forebyggelse af støjgener og støjklager. I de fleste tilfælde vil støjen fra byggepladsen være luftbåren, men der kan også være tale om vibrationer.
Bygherre og dennes rådgiver kan i projekterings- og udbudsfasen med fordel lade støjforanstaltninger indgå som en konkurrenceparameter. DMR anbefaler, at støjberegninger indgår aktivt i projekteringsfasen, hvor støjen fra de mest støjende aktiviteter vurderes på forhånd.
I forbindelse med VVM-undersøgelser af større anlægsarbejder, stilles der typisk myndighedskrav om, at der skal foretages vurdering af støjen fra anlægsfasen baseret på støjberegninger.
Senere i projektforløbet, inden opstart af anlægsarbejderne, tilbyder DMR mere detaljerede støjberegninger for de planlagte aktiviteter, f.eks. med en støjhandlingsplan.
DMR forbinder teori og praksis, og vi kan bistå med rådgivning og målinger i alle projektets faser.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker konkrete tilbud.
Afdelingsleder
Ofte stillede spørgsmål om støj fra byggepladser
Så tidligt som muligt – særligt ved større projekter eller arbejder tæt på boliger og andre støjfølsomme områder. Det kan samtidig give point i en DGNB-certificering, hvis støjen fra byggepladsen bliver dokumenteret og overholder de fastsatte krav – se mere under Bygnings- og rumakustik.
Nedrivning, spunsning, pæleramning samt tungt maskineri og værktøj – men det afhænger altid af det konkrete projekt.
Ja. Vi kan beregne støjen fra de planlagte aktiviteter på forhånd, så eventuelle problemer bliver fanget tidligt, og relevante tiltag kan indarbejdes i planlægningen.
En plan for, hvordan støjen fra bygge- eller anlægsarbejdet forventes håndteret – herunder støjende aktiviteter, arbejdstider, støjdæmpende tiltag, kontrolmålinger og dialogen med naboerne.
Ja, med løbende målinger kan vi dokumentere støjniveauet og følge udviklingen gennem hele byggeperioden, hvilket er
særligt relevant ved længerevarende projekter tæt på støjfølsomme naboer.


