Analyser af jordprøver, f.eks. ved jordflytning

Analyser af jordprøver, f.eks. ved jordflytning

I mange situationer er der brug for at få analyseret jordprøver for indhold af forureningsstoffer, f.eks. i forbindelse med jordflytning fra en områdeklassificeret ejendom eller et kortlagt areal.

Det kan f.eks. være overskudsjord i forbindelse med byggeprojekter, og jorden vil typisk skulle analyses i henhold til jordflytningsbekendtgørelsens krav, men der kan også afhængigt af ejendommens historik, kortlægningsstatus (herunder hvilke forureningskomponenter der evt. tidligere er fundet på ejendommen) også være behov for analyse for indhold af andre forureningskomponenter. 

Hvis du har brug for rådgivning omkring det nødvendige prøveantal, hvilke forureningskomponenter der skal analyseres for eller har brug for rådgivning i øvrigt, så tag fat på dit lokale DMR-kontor, eller kontakt os på dmr@dmr.dk eller 86 95 06 55.

Hvis du allerede ved hvor mange jordprøver du skal have udtaget og analyseret og hvad de skal analyseres for, så kan du se flere detaljer og priser lige her.

Ofte stillede spørgsmål om analyser af jordprøver

Hvornår skal der tages jordprøver?

Der kan være behov for jordprøver ved blandt andet jordflytning og ved mistanke om forurening ved gravearbejde og ved potentielle forureningskilder, som f.eks. olietanke eller tidligere erhvervsaktiviteter. Ved bygge- og anlægsarbejder på kortlagte eller områdeklassificerede arealer er der ved etablering af boliger krav om dokumentation af overfladejorden er ren i henhold til jordforureningsloven. DMR rådgiver om kravene der afhænger af projektet, arealets status, viden om potentielle forureningskilder og kommunens krav.

Hvor mange jordprøver skal der tages ved jordflytning?

Antallet afhænger blandt andet af jordmængden, arealets kortlægningsstatus, tidligere aktiviteter og den planlagte håndtering af jorden. DMR kan fastlægge et relevant prøve- og analyseprogram for det konkrete projekt. Hvis der er tale om jordflytning fastlægger jordflytningsbekendtgørelsen regler om prøvetagningsantallet. Som udgangspunkt er der krav om prøvetagning pr. 30 tons fyldjord, hvis jorden skal kunne bortskaffes som ren jord. Der er en række undtagelser f.eks. for intakt jord, jord der flyttes inden for samme matrikel m.v. som DMR kan rådgive om.

Hvilke stoffer analyseres jordprøver for?

Det afhænger af arealets historik og den mulige forureningskilde. Typiske analyser omfatter ”jordpakken”, hvor der analyseres for olieprodukter, PAH’er og tungmetaller, men der kan være behov for andre analyseparametre.

Hvor lang tid tager analyse af jordprøver?

Analysetiden afhænger af de valgte analyser og laboratoriet. Typiske analysehastigheder er 3-5 arbejdsdage fra at prøverne er udtaget og indleveres til laboratoriet. Ved planlægning af jordflytning bør tiden til prøvetagning og analyse derfor indarbejdes i projektets tidsplan.

Hvad koster det at få udtaget jordprøver?

Hvis du allerede ved hvor mange jordprøver du skal have udtaget og analyseret og hvad de skal analyseres for, så kan du se flere detaljer og priser lige her.

Hvis du ikke fandt svaret på dit spørgsmål så brug kontaktformularen nederst på siden eller ring til os.