{"id":7811,"date":"2022-04-21T20:51:33","date_gmt":"2022-04-21T18:51:33","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=7811"},"modified":"2023-01-23T06:07:35","modified_gmt":"2023-01-23T05:07:35","slug":"baeredygtigt-byggeri","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/baeredygtigt-byggeri\/","title":{"rendered":"B\u00e6redygtigt byggeri"},"content":{"rendered":"\n

Fra 2023 er der sat et lovbestemt maksimum for, hvor meget CO2<\/sub> nye bygninger m\u00e5 udlede, n\u00e5r man b\u00e5de indregner klimap\u00e5virkningen fra produktionen af byggematerialerne, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget og vedligehold og udskiftninger over en 50-\u00e5rig periode. Det er \u00e9t af de helt centrale punkter i bygningsreglementet for 2023 (BR18). Kravet \u2013 som er sat til 12 kg CO2<\/sub>e\/m2<\/sup>\/\u00e5r – vil i f\u00f8rste omgang kun g\u00e6lde for nybyggeri p\u00e5 over 1.000 m\u00b2. For alle andre typer byggeri, vil det kun blive et krav, at klimap\u00e5virkningen skal beregnes. Bygherren kan dog frivilligt v\u00e6lge at basere klimaberegningen p\u00e5 en lavere og mere ambiti\u00f8s gr\u00e6nsev\u00e6rdi for udledning af klimagasser p\u00e5 max. 8 kg. CO2<\/sub>-\u00e6kvivalent pr. m\u00b2 pr. \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Fra 2025 vil der ogs\u00e5 blive indf\u00f8rt en CO2<\/sub>-gr\u00e6nse for de mindre byggerier, men hvor CO2<\/sub>-gr\u00e6nsen for store og sm\u00e5 byggerier skal ligge fra 2025 vil f\u00f8rst blive afgjort i slutningen af 2023 p\u00e5 baggrund af den viden, der vil blive opbygget over de n\u00e6ste to \u00e5r. For mindre nybyggeri er der i 2023-24 ikke en gr\u00e6nsev\u00e6rdi, men dog foreligger der stadig kravet om en klimaberegning. P\u00e5visningen af overholdelse af disse krav skal foreg\u00e5 via en s\u00e5kaldt livscyklusanalyse (LCA), og er n\u00f8dvendig for at kunne modtage en ibrugtagningstilladelse.<\/p>\n\n\n\n

Livscyklusanalyser (LCA\u2019er) og milj\u00f8varedeklarationer (EPD\u2019er)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En livscyklusanalyse (LCA) er en beregning af en bygnings samlede klimaaftryk i hele levetiden, fra projektering til nedrivning og bortskaffelse. Levetiden fasts\u00e6ttes son standard til 50 \u00e5r. LCA-beregningen baseres p\u00e5 v\u00e6rdier for de anvendte byggematerialer og -processers udledning af klimagasser. V\u00e6rdierne kan enten v\u00e6re generiske, baseret p\u00e5 data fra f.eks. den tyske \u00d6kobau-database eller faktiske, baseret p\u00e5 EPD\u2019er for konkrete byggematerialer. LCA\u2019er udarbejdes efter de krav, der er fastlagt i ISO 14040 og 14044, eller den europ\u00e6iske standard EN15978 med samme indhold.<\/p>\n\n\n\n

LCA\u2019en udarbejdes af den der har ansvaret for projektering og myndighedsbehandling af byggeriet, dvs. bygherren, dennes r\u00e5dgivere eller evt. en projekterende hovedentrepren\u00f8r. Datagrundlaget for LCA\u2019en er enten generiske data fra f.eks. LCA-byg eller data fra milj\u00f8varedeklarationer (EPD\u2019er), som byggevareproducenterne i s\u00e5 fald skal levere i de tilf\u00e6lde, hvor de har udarbejdet og udgivet EPD\u2019er for deres produkter. <\/p>\n\n\n\n

LCA\u2019en dokumenterer pt. milj\u00f8- og klimap\u00e5virkningen i f\u00f8lgende faser i byggeprojektet:  <\/p>\n\n\n\n

\u2022 udvinding af r\u00e5stoffer<\/p>\n\n\n\n

\u2022 transport<\/p>\n\n\n\n

\u2022 materialeproduktion<\/p>\n\n\n\n

\u2022 udskiftning<\/p>\n\n\n\n

\u2022 energiforbrug<\/p>\n\n\n\n

\u2022 affaldsbehandling<\/p>\n\n\n\n

\u2022 deponering<\/p>\n\n\n\n

\u2022 ootentiale for genvinding, genanvendelse og genbrug.<\/p>\n\n\n\n

Der er flere faser i byggeprocessen, som pt. ikke medtages. LCA\u2019en indg\u00e5r i myndighedsbehandlingen og indleveres ved f\u00e6rdigmelding af byggeriet. Klimakravene indf\u00f8res i BR18 p\u00e5 samme vis som de allerede g\u00e6ldende tekniske krav til fx energi og sundhed. Det betyder ogs\u00e5, at klimaberegningen i LCA\u2019en skal indg\u00e5 som en del af f\u00e6rdigmeldingen til kommunen.<\/p>\n\n\n\n

Gratis v\u00e6rkt\u00f8j til LCA-beregning og DMR-support til beregning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der er ingen krav om, at bygherren eller projekterende r\u00e5dgivere anvender bestemte IT-v\u00e6rkt\u00f8jer ved udarbejdelsen af LCA\u2019er. LCA\u2019en skal dog opfylde kravene i ISO 14040, der beskriver beregningsprincipper og struktur, samt ISO 14044, der specificerer krav og vejleder, eller den europ\u00e6iske standard EN15978 med det samme indhold.<\/p>\n\n\n\n

Institut for Byggeri, By og Milj\u00f8 (BUILD) ved Aalborg Universitet har for Bolig- og Planstyrelsen udviklet et beregningsv\u00e6rkt\u00f8j, LCA-byg, der gratis kan downloades og anvendes af bygherrer, r\u00e5dgivere eller andre, der udf\u00f8rer LCA-beregninger.<\/p>\n\n\n\n

At basere LCA\u2019en p\u00e5 generiske data har den klare ulempe, at beregningen ikke afspejler den faktiske udledning af klimagasser fra de konkrete byggematerialer, der er anvendt i det konkrete byggeprojekt. Det er derfor muligt i LCAbyg at anvende data fra danske EPD\u2019er, dvs. milj\u00f8varedeklarationer, som en r\u00e6kke byggevareproducenter har valgt at udarbejde eller f\u00e5 udarbejdet for deres egne specifikke produkter og materialer.<\/p>\n\n\n\n

Det er b\u00e5de dyrere og mere besv\u00e6rligt at anvende faktiske fremfor generiske data i LCA-beregningen, men til geng\u00e6ld \u00f8ges pr\u00e6cisionen i den del af beregningen, der baseres p\u00e5 faktiske data for de anvendte byggematerialers klimap\u00e5virkning.<\/p>\n\n\n\n

DMRs afdeling for b\u00e6redygtigt byggeri kan hj\u00e6lpe dig med LCA-beregninger og support med \u201dhj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp\u201d til projektspecifikke LCA\u00b4er.<\/p>\n\n\n\n

De forskellige certificeringsordninger \u2013 b\u00e6redygtigt byggeri<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der findes en r\u00e6kke ordninger, hvorefter byggeriet kan klassificeres som b\u00e6redygtigt byggeri, hvor nogle af de mest popul\u00e6re i Danmark er:<\/p>\n\n\n\n

Den frivillige b\u00e6redygtighedsklasse<\/strong> \u2013 bolig og planstyrelsens egen b\u00e6redygtighedsordning. Her opstilles der 9 konkrete krav, herunder udarbejdelse af LCA, dokumentation af problematiske stoffer, st\u00f8j og rumakustik, og overholdelse af gr\u00e6nsev\u00e6rdier for forskellige gasser i indeklimaet.<\/p>\n\n\n\n

DGNB<\/strong> \u2013 den mest anvendte certificeringsordning i dansk byggeri, oprindeligt fra Tyskland, men oversat til dansk af Green Building Council Denmark og tilpasset de danske standarder og bygningsreglement. DGNB-systemet operer med f\u00f8lgende 6 hovedomr\u00e5der:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. milj\u00f8m\u00e6ssig kvalitet,<\/li>\n\n\n\n
  2. \u00f8konomisk kvalitet,<\/li>\n\n\n\n
  3. social kvalitet,<\/li>\n\n\n\n
  4. teknisk kvalitet,<\/li>\n\n\n\n
  5. proceskvalitet og<\/li>\n\n\n\n
  6. omr\u00e5dekvalitet.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Kriterierne opdateres l\u00f8bende, i takt med, at branchen f\u00e5r ny viden og praksis. Ordningen er delt op i tre niveauer: platin, guld og s\u00f8lv, alt efter ambitionsniveau.<\/p>\n\n\n\n

    Svanem\u00e6rkning – <\/strong>Svanem\u00e6rket er det officielle milj\u00f8m\u00e6rke i hele norden, og hele 95 % af danskerne er bekendte med svanem\u00e6rket. Et svanem\u00e6rket byggeri er en garanti for, at byggeriet er gr\u00f8nt og milj\u00f8venligt, da svanem\u00e6rkningen stiller strenge krav til de materialer som anvendes. I svanem\u00e6rkningen l\u00e6gges fokus is\u00e6r p\u00e5 indeklimaet og byggeriets milj\u00f8m\u00e6ssige aftryk.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Skal dit byggeprojekt klassificeres som b\u00e6redygtigt byggeri, kan DMR v\u00e6re behj\u00e6lpelig med tekniske m\u00e5linger og dokumentation indenfor f\u00f8lgende kategorier:<\/p>\n\n\n\n