{"id":1885,"date":"2018-09-13T20:19:04","date_gmt":"2018-09-13T20:19:04","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=1885"},"modified":"2020-12-03T18:10:35","modified_gmt":"2020-12-03T18:10:35","slug":"miljoekortlaegning-miljoefarlige-stoffer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/miljoescreening-bygningsundersoegelse\/miljoekortlaegning-miljoefarlige-stoffer\/","title":{"rendered":"Milj\u00f8kortl\u00e6gning af milj\u00f8farlige stoffer i bygningsdele"},"content":{"rendered":"\n<p>I forbindelse med en milj\u00f8screening\/milj\u00f8kortl\u00e6gning unders\u00f8ges hvilke milj\u00f8farlige stoffer, der findes i en bygning, typisk i forbindelse med nedrivning eller renovering,<\/p>\n\n\n\n<p>Herunder kan du se hvilke milj\u00f8farlige stoffer der typisk findes i forskellige bygningsdele, alts\u00e5 en oversigt over hvad man m\u00e5 forvente at finde i bygninger i forbindelse med at disse skal revoveres eller nedrives.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-table\"><table><tbody><tr><th>Er din bygning opf\u00f8rt\/renoveret<\/th><th>Milj\u00f8farlige stoffer du kan st\u00f8de p\u00e5<\/th><\/tr><tr><td>F\u00f8r 1980<\/td><td>\n<ul>\n<li>Asbest i bl.a. flisekl\u00e6b, tagpap, gulvbel\u00e6gning, r\u00f8risolering, puds, loft-, facade- og tagplader samt andre eternitprodukter.<\/li>\n<li>PCB i maling, lak, gulvbel\u00e6gning og evt. fuger og termoruder fra perioden 1950-1977.<\/li>\n<li>Tungmetaller i maling, lak, gulvbel\u00e6gning og glaserede fliser.<\/li>\n<li>Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbel\u00e6gninger.<\/li>\n<li>PAH\u2019er (tj\u00e6re) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af yderv\u00e6gge og evt. tagpap.<\/li>\n<\/ul>\n<\/td><\/tr><tr><td>I perioden 1980-1990<\/td><td>\n<ul>\n<li>Asbest i loft-, facade- og tagplader samt andre eternitprodukter.<\/li>\n<li>PCB p\u00e5 indvendige overflader, s\u00e5fremt der er ut\u00e6tte kondensatorer fra f\u00f8r 1986.<\/li>\n<li>Tungmetaller i maling, lak, gulvbel\u00e6gning og glaserede fliser.<\/li>\n<li>Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbel\u00e6gninger.<\/li>\n<li>PAH\u2019er (tj\u00e6re) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af yderv\u00e6gge og evt. tagpap.<\/li>\n<\/ul>\n<\/td><\/tr><tr><td>I perioden 1990-2002<\/td><td>\n<ul>\n<li>Tungmetaller i maling, lak, gulvbel\u00e6gning og glaserede fliser.<\/li>\n<li>Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbel\u00e6gninger.<\/li>\n<li>PAH\u2019er (tj\u00e6re) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af yderv\u00e6gge og evt. tagpap.<\/li>\n<\/ul>\n<\/td><\/tr><tr><td>Efter 2002<\/td><td>\n<ul>\n<li>Tungmetaller i maling, lak, gulvbel\u00e6gning og glaserede fliser.<\/li>\n<li>PAH\u2019er (tj\u00e6re) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af yderv\u00e6gge og evt. tagpap.<\/li>\n<\/ul>\n<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er PCB?<\/h2>\n\n\n\n<p>PCB er en forkortelse for poly-chlorerede biphenyler. PCB er en bl\u00f8dg\u00f8rer og er en af verdens farligste milj\u00f8gifte. PCB er blevet brugt i byggerier fra 1950\u2019erne frem til 1977, hvor det blev forbudt i \u00e5ben anvendelse fordi det viste sig, at det har en r\u00e6kke skadelige effekter. I 1986 blev det ligeledes forbudt i lukket anvendelse (bl.a. i kondensatorer i lysr\u00f8rsarmaturer).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor findes PCB?<\/h2>\n\n\n\n<p>PCB blev eksempelvis benyttet i lim til forsegling af termovinduer, i fugemasser samt i maling og gulvbel\u00e6gninger.&nbsp;PCB kan sprede sig fra det materiale det oprindeligt var tilstede i tilst\u00f8dende materialer, f.eks. fra fugemasse omkring vinduer til murv\u00e6rk, vinduesrammer, malinger m.v. Det kan ogs\u00e5 sprede sig via afdampning til andre overflader i de ber\u00f8rte rum. Det er derfor normalt n\u00f8dvendigt at unders\u00f8ge b\u00e5de den oprindelige kilde, tilst\u00f8dende materialer og v\u00e6g-\/loft-\/gulvoverflader, hvor PCB kan have spredt sig til inden en fjernelse eller renovering igangs\u00e6ttes.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor farligt er PCB?<\/h2>\n\n\n\n<p>PCB kan overf\u00f8res til mennesker gennem kosten, via ind\u00e5nding (ved afdampning og PCB-holdigt st\u00f8v) samt ved hudkontakt med PCB-holdige materialer. PCB kan v\u00e6re helbredskadelig, men formodes ikke at medf\u00f8re akut sygdom. Ved langvarig uds\u00e6ttelse for h\u00f8je v\u00e6rdier er der bl.a. set skader p\u00e5 hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader p\u00e5 lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mist\u00e6nkes PCB for at v\u00e6re kr\u00e6ftfremkaldende.<\/p>\n\n\n\n<p>PCB kan udg\u00f8re et milj\u00f8m\u00e6ssigt problem n\u00e5r det afdamper fra bygningsmaterialer til luften i indeklimaet og kan desuden udg\u00f8re et arbejdsmilj\u00f8m\u00e6ssigt problem i forbindelse med bygningsrenoveringer og nedrivninger.<\/p>\n\n\n\n<p>Endelig kan PCB udg\u00f8re et problem i forbindelse med genanvendelse af bygningsmaterialer, hvis disse er PCB-holdige.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/mst.dk\/affald-jord\/affald\/affaldsfraktioner\/pcb\/\">Se mere om PCB p\u00e5 Milj\u00f8styrelsens hjemmeside.<\/a><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er chlorerede paraffiner?<\/h2>\n\n\n\n<p>Chlorerede paraffiner er komplekse blandinger af n-alkaner karakteriseret ved en gennemsnitlig l\u00e6ngde af kulstofk\u00e6den samt graden af chlorering. Chlorerede paraffiner kan opdeles i tre kategorier, langk\u00e6dede (C18-C30), mellemk\u00e6dede (C14-C17) og kortk\u00e6dede (C10\u2013C13).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor findes chlorerede paraffiner?<\/h2>\n\n\n\n<p>Da anvendelsen af PCB i 1970\u2019erne blev forbudt, skete der er en v\u00e6sentlig for\u00f8gelse i anvendelsen af chlorerede paraffiner i materialer. Chlorerede paraffiner findes i elastiske fuger og ilmodb\u00e5nd samt i maling og gulvbel\u00e6gninger.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor farligt er chlorerede paraffiner?<\/h2>\n\n\n\n<p>Kortk\u00e6dede (C10-C13) chlorerede paraffiner anses som v\u00e6rende kr\u00e6ftfremkaldende. Ved demontering og bortskaffelse af materialer med indhold af chlorerede paraffiner, kan regler og anvisninger som anvendes ved PCB som udgangspunkt f\u00f8lges. I 2002 begyndte udfasningen af chlorerede paraffiner i Europa.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/mst.dk\/kemi\/kemikalier\/fokus-paa-saerlige-stoffer\/listen-over-uoenskede-stoffer\/status-for-lous\/26-chlorparaffiner-kort-og-mellemkaedede\/\">Se mere om chlorerede paraffiner p\u00e5 Milj\u00f8styrelsens hjemmeside.<\/a><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Tungmetaller<\/h2>\n\n\n\n<p>Flere byggematerialer kan indeholde tungmetaller, herunder f.eks. maling, banevaregulve, indfarvede fliser mv. Ved arbejdet med renovering eller nedrivning af bygninger, hvor der kan forekomme tungmetalholdige byggematerialer skal der tages arbejdsmilj\u00f8m\u00e6ssige forholdsregler ved arbejdet, og affaldet skal, alt efter forureningsgrad og kommunalt g\u00e6ldende regler, kildesorteres og bortskaffes til godkendt modtager.<\/p>\n\n\n\n<p>F.eks. kan bly kan optages i kroppen via ind\u00e5nding og via mave-\/tarmkanalen. Ved l\u00e6ngerevarende uds\u00e6ttelse for bly eller kortvarig uds\u00e6ttelse for store m\u00e6ngder bly kan der opst\u00e5 helbredsskader som:<\/p>\n\n\n\n<ul><li>Nervesystemet &#8211; Hjernens funktioner kan p\u00e5virkes i form af irritabilitet, nedsat koncentrationsevne og svigtende hukommelse. Muskelkraften kan blive nedsat, og der kan komme smerter og sovende fornemmelser i arme og ben.<\/li><li>Blodet &#8211; Bly p\u00e5virker evnen til at danne r\u00f8de blodlegemer, s\u00e5 der ved l\u00e6ngere tids uds\u00e6ttelse kan opst\u00e5 blodmangel.<\/li><li>Nyrerne &#8211; Langvarig blyp\u00e5virkning kan medf\u00f8re \u00f8del\u00e6ggelse af nyrev\u00e6vet med nedsat nyrefunktion til f\u00f8lge.<\/li><li>Forplantningsevnen &#8211; bly p\u00e5virker b\u00e5de s\u00e6dceller og \u00e6gceller, s\u00e5 evnen til at f\u00e5 b\u00f8rn neds\u00e6ttes. Bly kan ogs\u00e5 p\u00e5virke fosterets udvikling.<\/li><li>Mave-\/tarmkanal &#8211; blyp\u00e5virkning kan medf\u00f8re appetitl\u00f8shed, ford\u00f8jelsesbesv\u00e6r, forstoppelse og ved sv\u00e6r p\u00e5virkning mavesmerter.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p>Visse blyforbindelser, fx blychromat, er optaget p\u00e5 Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at v\u00e6re kr\u00e6ftfremkaldende.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/mst.dk\/kemi\/kemikalier\/fokus-paa-saerlige-stoffer\/bly\/\">Se mere om bly p\u00e5 Milj\u00f8styrelsens hjemmeside.<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Kviks\u00f8lvforbindelser er tidligere bl.a. blevet anvendt som fungicid og konserveringsmiddel i maling. Kviks\u00f8lvs kogepunkt er lavt, hvilket medf\u00f8rer, at der ved stuetemperatur sker en betydelig afdampning af kviks\u00f8lv samt at kviks\u00f8lv kan vandre i tilst\u00f8dende materialer. Kviks\u00f8lv kan bl.a. optages via huden og ved ind\u00e5nding og er akut toksisk. Kviks\u00f8lv kan for\u00e5rsage en r\u00e6kke alvorlige skader p\u00e5 sundhed og milj\u00f8, herunder skader p\u00e5 menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/mst.dk\/kemi\/kemikalier\/fokus-paa-saerlige-stoffer\/kviksoelv\/\">Se mere om kviks\u00f8lv p\u00e5 Milj\u00f8styrelsens hjemmeside.<\/a><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er asbest?<\/h2>\n\n\n\n<p>Asbest er ben\u00e6vnelsen p\u00e5 en gruppe naturligt forekommende tr\u00e5de- og n\u00e5leformede mineraler, som har fundet anvendelse i byggeriet, blandt andet p\u00e5 grund af deres varme- og syrebestandighed samt deres isoleringsevne og armeringseffekt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/dmr_bygningsanalyse_asbest-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1175\" srcset=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/dmr_bygningsanalyse_asbest-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/dmr_bygningsanalyse_asbest-300x225.jpg 300w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/dmr_bygningsanalyse_asbest-768x576.jpg 768w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/dmr_bygningsanalyse_asbest.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Asbestfibre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor findes asbest?<\/h2>\n\n\n\n<p>Asbest blev i mange \u00e5r anvendt i bl.a. tag- og facadebekl\u00e6dning, isolering, flisekl\u00e6b og flydespartel, luftkanaler, vinyl, st\u00f8begulve, spartel- og fugemasser m.v.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor farligt er asbest?<\/h2>\n\n\n\n<p>P\u00e5 grund af asbestens struktur kan fibrene spaltes p\u00e5 langs og blive meget tynde. N\u00e5r diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene tr\u00e6nge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Fibrene bliver \u201crespirable\u201d. Dette st\u00f8v er s\u00e5 fint, at det ikke kan ses med det blotte \u00f8je. Ind\u00e5nding af asbestfibre er langt det st\u00f8rste helbredsm\u00e6ssige problem, hvor det fine asbestst\u00f8v kan tr\u00e6nge ned i lungerne.<\/p>\n\n\n\n<p>Ind\u00e5nding af asbestfibre kan give anledning til f\u00f8lgende sygdomme:<\/p>\n\n\n\n<ul><li>Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er \u00e5nden\u00f8d, som forv\u00e6rres ved anstrengelser. Sygdommen kan forv\u00e6rres, selv om uds\u00e6ttelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 \u00e5r efter uds\u00e6ttelsen for asbest.<\/li><li>Lungekr\u00e6ft, som typisk optr\u00e6der 10-30 \u00e5r efter uds\u00e6ttelse for asbest.<\/li><li>Lungehindekr\u00e6ft, som typisk opst\u00e5r 15-50 \u00e5r efter uds\u00e6ttelse for asbest.<\/li><li>Fortykkelse af lungehinden (pleura plaqes). S\u00e5danne fortykkelser kan ogs\u00e5 opst\u00e5 af anden \u00e5rsag og giver oftest ingen symptomer.<\/li><li>I sj\u00e6ldnere tilf\u00e6lde kan der opst\u00e5 kr\u00e6ftsygdomme i mave og tarm, hvis man har v\u00e6ret udsat for asbest.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/mst.dk\/affald-jord\/affald\/affaldsfraktioner\/asbest\/\">Se mere om asbest p\u00e5 Milj\u00f8styrelsens hjemmeside.<\/a><\/p>\n\n\n\n<p><span lang=\"DA\">Illustration over indvendige bygningsdele hvor der kan findes milj\u00f8farlige stoffer:<\/span><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"904\" height=\"945\" src=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/innvending.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2079\" srcset=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/innvending.png 904w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/innvending-287x300.png 287w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/innvending-768x803.png 768w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/innvending-600x627.png 600w\" sizes=\"(max-width: 904px) 100vw, 904px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><span lang=\"DA\">Illustration over udvendige bygningsdele hvor der kan findes milj\u00f8farlige stoffer:<\/span><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"912\" height=\"1020\" src=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/utendors.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2080\" srcset=\"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/utendors.png 912w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/utendors-268x300.png 268w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/utendors-768x859.png 768w, https:\/\/www.dmr.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/utendors-600x671.png 600w\" sizes=\"(max-width: 912px) 100vw, 912px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Kontakt os gerne hvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l eller \u00f8nsker et tilbud p\u00e5 konkrete opgaver.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Dansk Milj\u00f8r\u00e5dgivning foretager milj\u00f8screening og milj\u00f8kortl\u00e6gning for milj\u00f8farlige stoffer bygning inden renovering, nedrivning eller milj\u00f8sanering.<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":2970,"parent":41,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1885"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1885"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1885\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5415,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1885\/revisions\/5415"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2970"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1885"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1885"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}