Indregulering af musikanlæg

Støjklager, barer, spillesteder, musikanlæg, indregulering

I forbindelse med klager over barer, spillesteder eller andre steder med musik, kan det være nødvendigt at lave en indregulering af musikanlæg. Det kan enten være en begrænsning af anlægget, eller et fast målesystem, hvor det er muligt løbende at overvåge støjniveauet.

Dette er ofte en kompleks opgave, som både kræver kendskab til miljølovgivning og musikanlæg. Sidstnævnte er ofte ikke noget, som en akustiker har erfaring med, og førstnævnte ikke noget en tekniker har kendskab til, men i DMR har vi erfaring med begge dele.

DMR har specialister med mange års erfaring med live lyd- og teaterproduktion, montage samt med både ældre og moderne professionelt teknisk udstyr. Samtidig giver erfaringen, fra at være en del af koncert- og teaterproduktion på højeste niveau, en dybdegående viden om drift, behov og andre faktiske forhold.

DMR er også certificeret til at udføre miljømålinger, og dermed kan opgaver udfærdiges som en miljømåling.

Specialist


Jeppe Sørensen
Afdelingsleder, civilingeniør
Støj og akustik

+45 41 30 35 72
E-mail

Typisk sag

Ofte resulterer klager i en varsling eller et påbud, hvor sagsbehandlingstiden er en faktor. Vi har erfaring med, at myndigheder har droppet et påbud, hvis virksomhederne er kommet dem i møde. Det vil sige,, at det er vigtigt at handle hurtigt og at være proaktiv.

Det kan være interessant at se på:

  • Overblik over gældende grænseværdier med fokus på den mest restriktive periode, hvor der er drift.
  • Er det kun stedets musikanlæg, der skal kunne bruges? Hvis ikke, hvilke musikaktiviteter skal kunne lade sig gøre? Er det dermed nødvendigt kun at lave en begrænsning af stedets musikanlæg, eller også en anden form for overvågning af støjniveauet. Dette er ofte tilfældet på spillesteder, og andre steder man ikke ønsker en begrænsning, som påvirker lydens kvalitet.
  • Døre, vinduer og andre bygningsdele. Vores erfaring med akustik gør det muligt at finde den optimale løsning hvor støjbelastningen reduceres og samtidig sikres udluftning mv.
  • Er det muligt at alle vinduer altid er lukket, og at alle døre har automatisk luk.
  • Udendørs aktiviteter. Vurdering af hvilke aktiviteter der er mulige og hvornår.
  • Er der andre støjkilder? Alle virksomhedens aktiviteter skal medregnes, når man undersøger virksomhedens støjbelastning.