Skimmelsvampeangreb kan medføre alvorlige indeklimaproblemer i bygningen, og bør som udgangspunkt undgås, især i boliger.

Skimmelsymptomer kan variere fra mild snue til kraftige allergiske reaktioner og ildebefindende. Personer der er disponeret for allergi eller på anden måde er særligt følsom, er i særlig høj grad i risikogruppen. Skimmelsvampesporer og -fragmenter indeholder både irritative og allergifremkaldende stoffer, ligesom mange skimmelsvampe udskiller generende lugtstoffer (muglugt). Nogle skimmelsvampe – de såkaldte Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS) – danner endvidere giftstoffer (mycotoxiner), og i visse tilfælde kan skimmelsvampeangreb medføre meget svære helbredsmæssige reaktioner. Mycotoxinernes selvstændige betydning på helbredet er dog endnu ikke fuldt ud belyst.

Hvis man er disponeret kan man få astma, allergi eller evt. astmaeksem. Ellers er de typiske symptomer:

  • hovedpine,
  • træthed,
  • slimhindegener/stoppet næse,
  • luftvejsinfektioner,
  • kvalme.

Ca. 3% af danskerne er decideret allergiske over for skimmelsvampe, men langt flere kan føle sig generet af skimmelsvampe. Graden af gener er dog meget varierende, og det er ikke usædvanligt at enkelte beboere i en skimmelplaget bolig føler sig stærkt generet, mens øvrige beboere ikke oplever indeklimagener.

Hvis man har mistanke om at der er skimmel i ens bolig og oplever nogle af ovenstående symptomer, men oplever de forsvinder når man kommer væk fra boligen, kan dette underbygge mistanken om at der er skimmel i boligen og at man bør få foretaget en nærmere undersøgelse. At der er sammenfald imellem gener og ophold i en bygning er selvsagt ikke evidens for sammenhæng mellem gener og ophold i bygningen, hvorfor en nærmere bygningsundersøgelse ofte er nødvendigt for at fastslå en evt. sammenhæng.