Skimmelsvampe og deres sporer er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i bygninger. Angreb af skimmelsvampe opstår når organiske materialer opfugtes i en længere periode – typisk 7-14 dage. Da skimmelsvampeangreb kan medføre alvorlige indeklimaproblemer i bygninger skal angreb som udgangspunkt undgås.

Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe og har afgørende betydning for naturens kredsløb, da de angriber og nedbryder døde plantedele og på den måde omsætter organiske materialer. Der findes flere 100-tusinde forskellige arter i naturen.

Skimmelsvampe formerer sig vha. skimmelsvampesporer, der spredes med luften, og mange af disse sporer vil derfor naturligt også være at finde i støv og luft inde i vores bygninger – man kan således tale om et naturligt baggrundsniveau af skimmelsvampe i bygninger. Disse støv- og luftbårne skimmelsvampesporer og -fragmenter er normalt ikke kritiske i sig selv. Lander en skimmelsvampespore på en opfugtet overflade – f.eks. et vandskadet gulv eller ved et vindue med kuldebro – kan sporen dog spire og give kim til et skimmelsvampeangreb med potentielle indeklimagener til følge.

De mange forskellige skimmelsvampearter har forskellige krav til fugt, temperatur og materiale, og i bygninger er det derfor erfaringsmæssigt de samme 50-100 arter, der angriber vores bygningsdele – disse arter trives alle under de forhold vores bygninger tilbyder dem. Alt efter art, temperatur og materiale påbegynder skimmelsvampe vækst ved en relativ luftfugtighed på 75 % svarende til ca. 16 % træfugt.

Indeklimaets svampesammensætning kan således inddeles i to kategorier:

  • De typisk og naturligt forekommende skimmelsvampearter, der hovedsageligt stammer fra udeluften. Disse er oftest uden betydning for indeklimaet.
  • De atypiske og uhensigtsmæssige skimmelsvampearter, der ofte ses i forbindelse med fugt- og vandskader. Disse kan have betydning for indeklimaet.

Årsager til skimmelsvampeangreb

Skimmelsvampeangreb skyldes oftest én eller flere af følgende årsager:

  • Konstruktionsmæssige fejl eller uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner – f.eks. kuldebroer eller utilstrækkelig fugtspærring i gulv eller væg.
  • Uhensigtsmæssig brug af bygningen – f.eks. manglende udluftning/opvarmning, tørring af tøj indendørs m.v.
  • Egentlige vandskader eller andre pludseligt opstående opfugtninger – f.eks. lækage på vandførende rør.

Af hensyn til korrekt udbedring, sanering og evt. fremtidig skadeforebyggelse er det af afgørende betydning at årsag og omfang af skimmelsvampeproblemet afdækkes grundigt.

Download informationsmateriale om skimmelsvampe: Generelt om skimmelsvampe