Det må ikke være sundhedsskadeligt at gå på arbejde – og dette gælder også når det handler om radon i indeklimaet.

Alle arbejdspladser i Danmark er derfor udpeget til at være omfattet af det nationale referenceniveau på 100 Bq/m3, hvilket betyder, at radonniveauet på alle arbejdspladser i bygninger, uagtet bygningens opførelsestidspunkt, ikke må væreover 100 Bq/m3. Det er arbejdsgiverens ansvar for at lovgivningen opfyldes.

Du kan læse loven her.

Tilloven er der udarbejdet flere bekendtgørelse, den mest relevante mht. radon kan læses her. Det er særlig §§ 85-87 samt 93, som er relevant.

Der er krav til hvordan en radonmåling skal udføres for at den kan danne grundlag som dokumentation på at kravet er overholdt. Målingen bør derfor kun udføres af fagfolk med rette baggrund, erfaring og måleudstyr.

Private arbejdspladser

De private arbejdspladser omhandler ofte kontorfaciliteter med tilhørende produktions- og lagerfaciliteter.

Ved en radonmåling i en sådan bygningsmasse, er første skridt at få defineret egentlige opholdsrum, og derudfra få fastlagt et måleprogram med valg af måleudstyr, som vil give det mest retvisende resultat. Oftest vil målingen blive udført med en kombination af elektroniske radon målere og sporfilmsdosimetre, for netop at fastslå radonniveauet i brugstiden.

Kommuner

Den kommunalt ejede bygningsmasse består ofte af en lang rækkearbejdspladser, kombineret med en række udlejningsboliger (bl.a. plejecentre).

I mange tilfælde vil der være tale om at bygningsmassen på samme adresse er sammensat af bygninger fra forskellige opførelsestidspunkter. Grundet de forskellige opførelsestidspunkter er der forskellige tekniske installationer, bl.a. ventilationsanlæg, og mange forskellige konstruktionsopbygninger. Forhold som gør en radonmåling problematisk.

Ved de kommunale sager er der ligeledes behov for at tage hensyn tilbygningernes daglige brugere.

I disse sager er det derfor vigtigt, at der fra starten af er styring omkring forløbet. DMR har stor erfaring i sådanne komplekse måleforløb.

Vær i øvrigt opmærksom på at kommuner kan opnå 50% statsrefusion på radonmåling.

Boligforeninger

For boligforeninger gælder en blanding af reglerne, idet en boligforening både er omfattet af reglerne for arbejdspladser, og for boliger. Desuden vil den primære bygningsmasse i en boligforening være opført før 2010, hvorfor der ikke er et egentligt lovkrav til radonniveauet, men kun en anbefaling. For boligforeningen handler det dermed om at få brugen af bygningerne defineret, samt at få formålet med målingen afklaret.

DMR har bistået mange boligforeninger i sådanne måleforløb.

For at sikre korrekte målinger baseres vores arbejde på internationale standarder i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor analysearbejde udføres af målelaboratorier med veluddannede medarbejdere og dokumenterede arbejdsprocedurer. Vi har fokus på, at måleudstyr opsættes og anvendes korrekt, så der opnås retvisende radonmålinger i din bygning.

Kontakt os for uforpligtende drøftelse af radonmåling i jeres bygningsmasse. Der er endvidere mulighed for kursus/temadag omkring radon for relevante medarbejdere – Link.

Kontaktperson:
Fagchef, Ronni Dreier Jørgensen / rdj@dmr.dk / 40 76 07 23