Radonmåling i nyere bygninger

Fra 845,- inkl. moms

Beskrivelse

Gældende SBi-anvisning 270 (Måling af radon i bygninger), beskriver en række forskellige formål med en radonmåling. Disse forskellige formål medfører forskellige krav til selve målingen.

Dette produkt kan anvendes når man ønsker at beregne den estimerede årsmiddelværdi, for at kunne dokumentere at bygningsreglementets krav er overholdt. Reglerne er gældende for bygninger opført efter bygningsreglement 2010 (BR-10) eller nyere.

Målingen anbefales ligeledes hvis man ønsker en standardiseret måling for at kunne dokumentere radonniveauet – f.eks. ved ejendomshandel.

Du kan læse mere om vores anbefalinger til radonmåling i nyere boliger og bygninger her.

Produktet omfatter:

  • Udførlig vejledning til opsætning og registrering i online system.
  • Målebokse og analyse.
  • Fragt, samt frankeret og adresseret svarkuvert.
  • Anbefaling til hvor og hvordan du simpelt kan placere målerne.
  • Ark hvor ejer skal kvittere for at målingen har fulgt gældende lovgivning og anvisninger.
  • Målerapport med angivelse af den estimerede årsmiddelværdi iht. gældende regler.

Efter endt måling, pakkes målerne ned i de medfølgende poser, og returneres i den medfølgende frankerede svarkuvert. Efter få uger vil du modtage en mail med en målerapport, og DMR vil fremsende særskilt notat med angivelse af den estimerede årsmiddelværdi. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til de udførte målinger.

Information om radon

Ønsker du professionel styring af hele det ovennævnte måleforløb, hvis du f.eks. skal bruge målerapporten overfor tredjepart, så kontakt os for drøftelse af den konkrete sag og få et uforpligtende tilbud.

Du kunne også være interesseret i...

Find ekspertise

© 2023 DMR A/S • cvr.nr. 14 24 91 41 • E-mail: dmr@dmr.dk • Telefon: 86 95 06 55