Porevandsprøvetagning

Efter spild af forureningskomponenter ved jordoverfladen eller når der er utætte nedgravede tanke, opløses forureningskomponenterne i porevand (vand fra nedbør), der ligger mellem jordkornene over grundvandsspejlet (dvs. i den umættede zone). Efter opløsning i porevandet transporteres forureningskomponenterne med porevandet ned gennem jorden og kan medføre forurening af grundvandet. Ved kraftige forureninger med stoffer på væskeform kan væsken også trænge ned mellem jordkornene som fri fase og forurene grundvandet.

En vigtig del af en vurdering af om der er risiko for forurening af grundvandet er at estimere koncentrationen af forureningskomponenter, der trænger ned mod grundvandet. Hidtil er koncentrationen i porevandsprøver for de fleste forureningskomponenter estimeret ved analyse af jordprøver og omregning til koncentrationen i porevandet via ligevægtsberegninger, som ofte er relativt konservative. For flere pesticider og PFAS komponenter har det endvidere slet ikke været muligt analyseteknisk at måle koncentrationen i jordprøver, og dermed heller ikke været muligt at estimere koncentrationen i porevandet. I disse tilfælde har man primært kunne basere sine vurderinger på grundvandsprøver, dvs. kun vurdere ud fra hvor meget der allerede er trængt ned i grundvandet.

Porevandsprøvetagning er en ny og særdeles interessant metode til direkte at undersøge koncentrationen af organiske forureningskomponenter i vandfasen (porevand) i umættet zone, som både medfører et mere realistisk estimat på koncentrationen i porevandet og som gør det muligt at undersøge for PFAS og pesticider i porevandet. Efter installation af sugeceller til porevandsprøvetagning er det endvidere muligt at tage flere prøver i samme punkt og undersøge den tidslige variation.   

DMR har udviklet to metoder til prøvetagning af porevand fra umættet zone, og leverer alle faser i rådgivning for valg af metode, design af prøvetagningsstrategi, prøvetagning og risikovurdering. Desuden forhandler vi udstyr til porevandsprøvetagning, hvis man selv vil stå for prøvetagningen:

  • Screening af porevand: Screeningsmetoden kan bruges til prøvetagning af ikke flygtige forbindelser såsom pesticider, tungmetaller næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og PFAS forbindelser. Screeningsmetoden er nemmest at håndtere hvis prøven skal udtages fra 0-2 m u.t., men fungerer ikke optimalt i lavtydende formationer såsom stærkt lerede aflejringer eller grus/groft sand. Metoden kan desuden ikke bruges til undersøgelse af flygtige forbindelser, da der er risiko for at de vil blive strippet fra vandet pga. det vakuum, der påføres under prøvetagning.
  • Detaljeret porevandsprøvetagning: Ved detaljeret porevandsprøvetagning er det også muligt at tage prøver af flygtige forbindelser og metoden kan bruges til dybere prøvetagning, f.eks. under et kildeområde eller i et beskyttende lerlag. Det udviklede udstyr indstiller automatisk vakuum, og sikrer en skånsom porevandsprøvetagning. Den automatiske vakuumstyring er endvidere med til at sikre, at prøverne også kan udtages fra aflejringer som ler og grovere sand.

Kontaktperson


Poul Larsen
Kontorleder, fagchef
Civilingeniør, Ph.D

+45 30 22 50 55
E-mail