For at sikre, at vi altid er på forkant med teknologiudviklingen indenfor vores rådgivningsområder deltager DMR løbende i en række forsknings-/udviklingsprojekter for bl.a. Miljøstyrelsen og Videncenter for Jordforurening.

DMR forsøger endvidere bl.a. via samarbejde med forskellige forsknings- og undervisningsinstitutioner at undersøge, udvikle og optimere nye oprensningsmetoder og -teknologier. Samarbejdet involverer endvidere, at flere DMR medarbejdere er undervisere og kursusholdere på disse institutioner.

Endelig er DMR med til at udarbejde kursusmateriale, afholde kurser og fremlægge på ATV-møder, Ferskvandscentret i Silkeborg, interne firmamøder for advokater, ejendomsmæglere m.v.

DMR er altid interesseret i at deltage i studenterprojekter, undervisning m.v. Ingeniørstuderende og andre, der skal i praktik eller kan have interesse i at samarbejde med DMR i forbindelse med studenterprojekter m.v. er altid velkomne til at henvende sig.