DMR er i 2018 blandt de 3 nominerede til ErhvervSkanderborgs ErhvervsUdviklerpris.

Prisen gives til en person, en virksomhed eller en organisation, der i bred forstand har bidraget til udvikling i Skanderborg Kommune.

DMR har siden sin etablering haft hovedkontor i det geografiske område, der dækker den nuværende Skanderborg Kommune og er i perioden gået fra at være en 1 mands virksomhed til at være et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma med 135 medarbejdere med internationale ambitioner, og vi er derfor selvsagt glade for at være blandt de nominerede.

Tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf flere har været med lige fra de første år – det er deres indsats for vores kunder, der er afgørende for DMRs udvikling og fortsatte ambitioner.

Læs mere om prisen på: https://erhvervskanderborg.dk/erhvervsudviklerprisen