Hos DMR er vi bevidste om, at også vi som virksomhed har et samfundsmæssigt ansvar.

Det er en grundlæggende værdi, at vi ønsker at drive vores virksomhed på en ordentlig og anstændig måde, hvor vi viser omtanke og respekt for mennesker og miljø og engagerer os i det samfund, vi er en del af.

Derudover er det vores fokus at levere rådgivning af høj kvalitet og det er forankret i DMRs overordnede strategi, så der hele vejen rundt er en sammenhæng imellem det vi siger og det vi gør. Dette med udgangspunkt i vores ISO 9001:2015 certificering.

DMR har fra 2017 tilsluttet sig FN Global Compacts 10 principper. Virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, forpligter sig til at gøre de 10 principper til en del af deres forretningsaktiviteter og til at rapportere til Global Compact om indsatsen.

Retningslinjerne er lavet for at man som virksomhed kan bidrage til at løse de sociale og miljømæssige udfordringer, som følger af globaliseringen. At vi følger de 10 principper tager vi – forhåbentlig ligesom de fleste andre danske virksomheder – som en selvfølge, der er hævet over diskussion.

Vi har derfor valgt fire fokusområder som vi føler falder godt i tråd med, at vi er en dansk funderet rådgivende ingeniørvirksomhed, hvis hovedarbejdsområde er indenfor miljøområdet:

  • Miljø og klima
  • Arbejdsmiljø og sundhed for medarbejdere
  • Etiske retningslinjer for vores arbejde
  • Økonomisk støtte til udviklingsprojekter

Alle vores medarbejdere er allerede fra starten af deres ansættelse instrueret i indholdet i disse fire fokusområder.

Du kan i brochuren på denne side læse mere om vores indsatser inden for de enkelte hovedgrupper.

Skulle De have generelle spørgsmål til DMR og vores CSR politik, er De velkommen til at tage kontakt til firmaets to ejere og direktører Claus Larsen på tlf. 87 88 27 00 (cl@dmr.dk) eller Mikael Nielsen på tlf. 40 76 06 55 (men@dmr.dk).