Bæredygtig projektudvikling

Bæredygtig projektudvikling - ingeniør og miljørådgivning

Projektudvikling handler for os om at se tekniske muligheder og forvandle dem til konkrete og værdiskabende løsninger ud fra devisen – AFDÆK OG UDNYT POTENTIALET – MINIMÉR RISIKOEN. Gode eksempler er genanvendelse af rene og lettere forurenede byggematerialer, lettere forurenet/forurenet fyldjord, håndtering af regnvand lokalt og stabilisering af sætningsgivende jord. Vi har fokus på kortlægning af risici ved miljøforurening, oversvømmelse, fugt/skimmel, indeklima, støj, miljøkrav og myndighedstilladelser.

Bæredygtighed indgår som en naturlig del af vores identitet, tankegang og daglige samarbejde med kunder, hvilket dokumenteres via vores egen miljøledelse (ISO 14001:2015), kvalitetsledelse (ISO 9001:2015), arbejdsmiljøledelse (ISO 45001:2018) og ikke mindst social og samfundsmæssig ansvarlighed ved ISO 26000/DS49001.

Bæredygtigt byggeri

Byggeriet står skønsmæssigt for ca. 40 % af energiforbruget og 35 % af klimaaftrykket. Bæredygtigt byggeri og intelligente renoveringer kan nedsætte både ressourceforbrug og klimaaftryk og samtidigt blive billigere i brug. Grønne tage, intelligente boliger og klimasikring, der integrerer landskabsarkitektur og byrumsdesign, kan potentielt spare samfund og borgere for skader og samtidigt skabe grønne rammer for byliv.

Opvarmning, ventilation, belysning og køling af bygninger udgør ca. 40 % af samfundets energiforbrug. FNs 17 Verdensmål stiller krav til en bæredygtig omstilling og udvikling, som ikke mindst kræver innovativ løsningsorientering samt robuste tilpasningsstrategier inden for arkitekturen. Vi kan understøtte med tekniske målinger, løsninger og dokumentation og myndighedsbehandling.  

Tjen penge på optimering af klima, miljø og geoteknik

Vi står klar til at hjælpe dig med al vores viden og erfaring fra hundredvis af projekter, hvor vi har fundet de bedst mulige løsninger på problemstillinger omkring forurening og jordbundsforhold.

Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Du kan altid kontakte DMR for en uforpligtende snak, et godt råd og tilbud på håndtering af netop dit projekt. Via vores 17 kontorer i Danmark og mere ca. 220 medarbejdere, kan vi bidrage med følgende:

  • miljøhistorik, kortlægningsstatus, usikkerheder og risiko.
  • kost-effektive løsninger til håndtering af forurening, risiko og myndighedskrav.
  • forurenede arealer kan eksempelvis sikres og indkapsles ved parkeringsarealer.
  • kombi-løsninger ift. forurening, geoteknik, byggemodning, arkæologi og klimaløsninger, som håndtering og udnyttelse af regnvand.
  • miljøundersøgelser og evt. afværge.
  • udmatrikulering af kortlagte arealer.
  • hvor findes forureningen, og er den tilstrækkelig kortlagt?
  • udgør forureningen en risiko for miljø og sundhed?
  • er der begrænsninger i brugen af ejendommen og en udvikling?
  • kan myndighederne kræve en indsats i forhold til forureningen?
  • er der mulighed for, at det offentlige betaler en oprensning?
  • kan ejendommen belånes på normale vilkår?
  • er salgs- og købsprisen rigtig, eller er der risiko for værditab grundet miljø?
  • muligheder og økonomi ved helt eller delvis oprensninger og jordhåndtering.
  • økonomisk optimering ved alternativ sikring og håndtering af forurening.

Rettidig viden – inden byggestart

Problemerne, begrænsningerne, løsningerne og mulighederne bliver ofte rigtig synlige når detaljeringsgraden er stor – nemlig i projekterings- og byggefasen. Vi anbefaler, at der arbejdes seriøst og kvalificeret med alle miljøproblemstillinger så tidlig i projektfasen som muligt.

Kontakt os gerne for rådgivning og konkrete tilbud

Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre


Lars Mortensen
Markedsdirektør
Civilingeniør

+45 40 76 06 66
E-mail