Opmåling med drone

Jordvolumen og masseberegning - opmåling med drone

Droner er i dag et nemt og brugbart værktøj med mange anvendelsesmuligheder. Ved kombination af drone og GPS-station, kan DMR indsamle data med høj opløsning både horisontalt og vertikalt.

Data kan evalueres visuelt i form af simple og målfaste luftfotos eller databehandles efter kundens behov til f.eks. terræn- eller 3D-modeller, regnvandsafstrømning ved terrænregulering eller volumenberegninger. DMR kan løse opgave opgaver over hele landet og kan bl.a. løse opgaver inden for:

  • Volumenberegninger af jordpartier, jordvolde, udgravninger, bassiner m.m.
  • Præcis opmåling af områder med henblik på LAR-løsninger.
  • 3D-modeller af bygninger eller terræn.
  • Højopløselige målfaste orto-fotos (georeferering).
  • Terrænmodeller samt modellering af nyt terræn.
  • Tilsyn på byggepladser mm. med behov for mængdekontrol, dokumentation og tilsyn.
  • Tilsyn på virksomheder med f.eks. større udendørs oplag.
  • Tilsyn og registrering af naturområder, f.eks. §3 eller Natura2000.
  • Skadesregistrering og bevissikring.

Certificerede piloter, kort responstid

DMR A/S har certificerede dronefører med godkendelse til flyvning med kategori 1A droner, og kan løse opgaver i bymæssig bebyggelse inden for dansk lovgivning.  

Timeprisen er 930 kr./time. Områder på op til 30.000 m2 kan typisk opmåles og dokumenteres for 5.000 kr. ex. moms. Ved overflyvningen og databehandlingen opnås automatisk en 3D model over arealet, inkl. bygningsdele.

DMR tilbyder opmåling med drone over hele landet. Ved akutte opgaver, kan DMR Miljøvagten rekvireres hele døgnet, herunder til opmåling med drone.

Volumenberegning og 3D model

En hurtig og effektiv opgørelse af jordmængder, kan sikre et optimalt grundlag for prøvetagning, jordhåndtering og indhentning af tilbudspriser på modtagelse. 3D-modeller kan bruges til visualisering af et områdes topografi. 3D-modellen kan roteres i alle retninger, og kan også f.eks. bruges ved inspektionsopgaver eller nedrivningsprojekter.

Terrænmodeller og regnvand

Terrænmodellen kan med fordel bruges til modellering af f.eks. klimahændelser og LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

Hvis du har spørgsmål til teknikker eller konkrete problemstillinger/løsningsmuligheder, er du velkommen til at kontakte os. Læs mere her.

Kontaktperson


Lars Mortensen
Markedsdirektør
Civilingeniør

+45 40 76 06 66
E-mail