Der er ofte muligt at få en forurenet/kortlagt ejendom frigivet til en konkret anvendelse, under forudsætning af at det dokumenteres, at forureningen ikke udgør en miljørisiko. En sådan løsning kan både ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt være at foretrække, da en oprensning i sig selv medfører en miljøbelastning. Typiske løsningsmodeller kan være:

  • Sikre at placeringen af veje, haver, bygninger m.v. sker under hensyntagen til forureningen, så forureningen kan blive liggende uden risiko eller fordyrende foranstaltninger.
  • Gennemføre byggetekniske foranstaltninger således det sikres, at forureningen ikke udgør en risiko for et planlagt byggeri.
  • Hæve terrænet eller etablere faste belægninger så der ikke er risiko for kontakt med forureningen.
  • Genanvende den forurenede jord i udgravninger, i støjvolde, terrænreguleringer, m.v. Genanvendelsen vil ofte kræve en 19 tilladelse af amtet.

I visse tilfælde kan der efter jordhåndteringen gennemføres en udmatrikulering af forurenede områder, således at matrikler med f.eks. beboelse efterfølgende kan udtages af kortlægningen, mens områder mens f.eks. parkeringspladser er udmatrikuleret og kortlagt.

Ved gennemførelse af jordhåndteringsprojekter på ejendomme, der efterfølgende kortlægges er det vores erfaring, at det er vigtigt at der udarbejdes et godt informations- og dokumentationsmateriale, så potentielle købere/ejere af grunden kan forholde sig til den betydning, som forureningen på grunden har.

DMR har deltaget i flere informationsmøder i forbindelse med bl.a. andelsboligprojekter på forurenede grunde. I flere tilfælde har man ved materialevalg og indeklimasikring sørget for, at det i praksis er mere sikkert at bo i de pågældende boliger end på mange andre ejendomme.

Ved vej- og kloakprojekter er det især vigtigt, at der opbygges et system så håndtering og transport af jorden minimeres samtidig med, at der sker mindst mulig opblanding af forurenet og ikke forurenet jord.