Den 7. januar 2013 trådte bekendtgørelse nr. 1454 om miljøgodkendelse af virk­somheder i kraft. Ifølge denne skal særligt forurenede virksomheder (bilag 1 virksomheder) lave en undersøgelse af jord og grundvand (basistilstandsrapport, BTR) ved ansøgning. Et lidt større antal virksomheder skal lave en tilsvarende undersøgelse (ophørsrapport, OR) ved lukning af virksomheden eller aktiviteten.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma med fokus på miljø, geoteknik og indeklima. DMR matcher derfor virksomhedens behov for rådgivning og undersøgelser i forbindelse BEK 1454.

Stiller kommunen/Miljøstyrelsen krav om, at der skal udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med miljøgodkendelse af en virksomhed eller aktivitet, skal det selvfølgelig i første omgang vurderes, om dette krav er korrekt og rimeligt. Tilsvarende skal det ved virksomhedens ophør vurderes, om der skal laves OR (ophørsrapport), og hvem der i givet fald skal afholde omkostningerne hertil.

DMR kan sammen med virksomhedens ledelse og tekniske eksperter levere den nødvendige rådgivning.
Læs mere i brochuren til højre.