Hensigten med Miljøbeskyttelseslovens §19 er, at forurenet jord eller andre produkter, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må nedgraves i eller oplægges på jorden uden tilladelse. Med andre ord, man skal have tilladelse fra kommunen, hvis man vil lægge jorden i depot og/eller genindbygge overskudsjord. De fleste kommuner anvender ”skovl-princippet”, dvs. når først jorden er på skovlen, skal der søges om tilladelse til midlertidigt oplag og genindbygning.

§19 tilladelser omfatter derfor projekter, hvor du ønsker at mellemdeponere og/eller indbygge potentielt forurenet overskudsjord, stabilgrus, betonbrokker m.v.

Ved bygge- og anlægsprojekter på kortlagte ejendomme, skal der ansøges om §19 tilladelse til oplag og genindbygning af materialer som jord, stabilgrus, knust beton m.v. Der er en række minimumskrav til ansøgningen udover jordmængden og forureningsgrad. Hvis du både har ren jord og forurenet jord i dit projekt, vil myndighederne typisk betinge en genanvendelse af den rene jord inden den forurenede jord kan genanvendes.

Fejl i ansøgninger eller manglende tilladelser kan forsinke og i værste fald stoppe et anlægs- og byggeprojekt. Kontakt derfor gerne DMR, så du tidligt i projektet for får et overblik over krav og muligheder.

Afgørelser omkring §19 tilladelser jf. Miljøbeskyttelsesloven er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside via dette link. Den gældende Miljøbeskyttelseslov ved LBK nr 1121 af 03/09/2018 kan læses frit på Retsinformation via dette link.

DMR bistår dagligt kunder med følgende:

  • afklare omfang, vilkår og udarbejde §19 ansøgninger,
  • gennemføre de nødvendige miljøundersøgelser, risikovurderinger og budgetsætte eventuelle indsatser,
  • udarbejdelse af udbudsmateriale og projektoptimerng af løsningsforslag,
  • arbejdsinstrukser, tilsyn og dokumentation for udført arbejder,
  • afrapportering til myndigheder for at opnå ibrugtagningstilladelse .

Kontakt os for rådgivning og konrkete tilbud.

Via vores 13 danske kontorer er vi tæt på de kommunale miljømyndigheder og regionen, og kender dermed de lokale ønsker, krav og procedurer på netop dit projekt.

Omfang af en §19 tilladelse varierer og tilpasses projektets omfang og det samme er tilfældet med omkostninger.

Proces og tidsplan

Når de kommunale miljømyndigheder har udarbejdet et udkast til en § 19-tilladelse, sendes den til kommentering ved regionen (analog til §8 ansøgninger), som typisk har op til 4 ugers sagsbehandlingstid. Herefter vurderes og indarbejdes regionens eventuelle kommentarer og udkastet sendes til grund- eller projektejeren. Ansøgeren får herefter typisk en frist til at kommentere udkastet, og først når ejeren har svaret vil den endelige §19-tilladelse træde i kraft. Det betyder i praksis, at der skal forventes fra ca. 8 uger før du får en §19-tilladelse.

DMR tilstræber at få ansøgninger afsendt rettidig, så der ikke sker forsinkelser i sagsbehandlingen. Såfremt ansøgningen ikke er fyldestgørende, sendes ansøgningen typisk retur med anmodning om supplerende oplysninger, hvorefter sangsbehandlingsprocessen starter forfra.

Hvad skal en §19 ansøgning typisk indeholde.

I de fleste kommuner er der en vejledende tjekliste til ansøgninger efter Miljøbeskyttelseslovens §19 som følgende anvisning i Københavns Kommune:

Stamdata

  • Oplysninger om grundejer, bygherre og miljørådgiver (Navn og adresse. Kontaktpersons telefonnummer og e-mail).
  • Lokalitetens adresse, matrikelnummer og ejerlav.

Nuværende og tidligere anvendelse

  • Nuværende anvendelse: Bolig, erhverv, børneinstitution, skole, park/plads eller offentlig legeplads.
  • Fyldestgørende miljøhistorisk redegørelse af tidligere erhvervsaktiviteter og/eller opfyld/losseplads på matriklen – herunder angivelse af tidsperioder, håndtering af kemikalier, potentielle kilder og/eller beskrivelse af opfyldningen. Terræn, Geologi, grundvand og overfladevand.
  • Beskrivelse af geologiske og hydrogeologiske forhold på og omkring lokaliteten, herunder angivelse af grundvandsinteresser og indvindingsopland. Pejledata og stømningsretning skal fremgå.

Projektbeskrivelse (bygge- eller anlægsarbejde)

  • Beskrivelse af bygge- og anlægsarbejdet (udformning af terrændæk/gulvopbygning, rørføringer, kælder mm.).
  • Bygges der oven på forurenet jord?
  • Hvad sker der med nedgravede tanke og installationer?
  • Beskrivelse af grave- eller anlægsarbejde, hvilke dybde graves der til? Hvor graves der?
  • Ejendommens befæstelsesforhold efter afslutning af projektet skal beskrives og vises på en situationsplan.
  • Vedlæg tegninger og situationsplan over de kommende bygninger.

Forureningsforhold

  • Forureningsstatus på grunden: ”V1”, ”V2”, ”V1og V2”, delvist kortlagt eller områdeklassificeret.
  • Efterlades der restforurening efter bygge-/anlægsarbejdet er afsluttet?
  • Beskrivelse af eksisterende/efterladt forurening, hvilke medier er der konstateret forurening i og er forureningen afgrænset horisontalt og vertikalt? Minimum to medier (jord/grundvand/poreluft) skal være undersøgt.
  • Undersøg og beskriv spredningsveje såsom kloakker, elevatorskakte, faldstammer, riste i terrændæk mm.
  • Er alle potentielle forureningskilder undersøgt? – og er der analyseret for alle relevante forureningskomponenter?

Afklaring af risiko

  • Er der risiko for kontakt med forurenet jord på ejendommen?
  • Er der risiko for øget forurening af grundvandsressourcen?

Bilag

  • På situationsplanen indtegnes placering af tidligere, nuværende og evt. kommende bygninger inkl. rørføring, potentielle forureningskilder, herunder tanke, smøregrav mm. Af situationsplanen skal forureningsudbredelse, koncentrationsniveauer, undersøgelsespunkter (tidligere og nye), grundvandsstrømning ligeledes fremgå. Der skal være nordpil, målestok og matr.nr., adresse og dato på situationsplanen. Situationsplanerne kan opdeles til separate planer, men der skal være en samlet.
  • Boreprofiler
  • Analyserapporter
  • tidligere forureningsundersøgelser.