Tekniker til vores geotekniske afdeling i Kolding

Til vores kontor i Kolding søger vi snarest muligt en tekniker til udførelse af komprimeringskontrol samt geotekniske rutineforsøg.

Du vil komme til at arbejde sammen med vores projektledere og efter oplæring forestå udførelse af geotekniske rutineforsøg og komprimeringskontroller. Desuden omfatter arbejdet udarbejdelse af boreprofiler og situationsplaner inden for geoteknikområdet.

DMR beskæftiger pt. ca. 20 medarbejdere i Kolding og DMR beskæftiger samlet ca. 200 medarbejdere. Der arbejdes på tværs af geografi og kontorer, så dine arbejdsopgaver kan være for kollegaer i hele landet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • udførelse af komprimeringskontrol på byggepladser året rundt
  • udførelse af geotekniske rutineforsøg som f.eks. vandindhold og kornkurvebestemmelse
  • udarbejdelse af boreprofiler
  • udarbejdelse af situationsplaner inden for geoteknik
  • arkivering og journalisering af sagsmateriale.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet miljøteknolog, jordbrugsteknolog eller lignende
  • har overblik og er omhyggelig med arbejdet i en hverdag med højt aktivitetsniveau
  • er fortrolig med it
  • er hurtig til at lære nyt og har god tegningsforståelse
  • har god forståelse for økonomi
  • arbejder selvstændigt og systematisk
  • sætter fokus på samarbejde.
  • kan begå sig på en byggeplads året rundt.

Vi tilbyder:

  • et teknisk job med mange udfordringer
  • mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne
  • gode kolleger i en uformel organisation med stor frihed under ansvar
  • en oplæring inden for vores arbejdsområde
  • en virksomhed, der fortsat vil være blandt de bedste i branchen
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Gammelmark Therkildsen på tlf. 40 76 06 62 eller cgt@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk mærket ”Tekniker til Kolding” senest den 25. juni 2021.

Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR, i folderen på denne side.

Ansøgning sendes til: job@dmr.dk

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.