Projektmedarbejder til V1-kortlægningsopgaver/udarbejdelse af historiske redegørelser

Projektmedarbejder til V1-kortlægningsopgaver/udarbejdelse af historiske redegørelser

DMR er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling og søger derfor en projektmedarbejder til vores afdeling for jord og grundvand i Hvidovre, Frederikssund, Karup, Silkeborg eller Kolding. Opstart/oplæring vil foregå i Silkeborg. Hvis du er bosat i Jylland, må du forvente 4-6 rejsedage om måneden.

Dine arbejdsopgaver vil primært være indsamling og udvælgelse af arkivmateriale, udarbejdelse af historiske redegørelser/V1 kortlægning, og i mindre omfang andre opgaver indenfor jordforureningsområdet. Som en del af V1-teamet får du en grundlæggende forståelse for forskellige kilder til jord- og grundvandsforurening, og dermed en solid base for efterfølgende at kunne udføre opgaver indenfor andre dele af jordforureningsområdet.

Udover at være en del af V1-teamet, kommer du til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe med mere end 90 kolleger på jord- og grundvandsområdet, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af den geografiske spredning.

Da en stor del af V1-opgaven består af skriftlig formidling af historiske oplysninger, er det en forudsætning, at du er god til at formulere dig skriftligt (på dansk). Vi forventer desuden, at du:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog, biolog eller lignende,
  • er kvalitetsbevidst og kundeorienteret,
  • er selvstændig og grundig.

Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver,
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet,
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Sykes Bjerregaard på msb@dmr.dk eller 25 50 55 13.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk senest den 1. juni 2022.

Forventet opstart er august/september 2022.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR: Medarbejder hos DMR