Projektleder/-chef til industrimiljøafdelingen i Jylland/Fyn

Projektleder/-chef til industrimiljøafdelingen i Jylland/Fyn

Høj faglighed, trivsel, fokus på projekter, og ikke mindst stor frihed og ansvar i din hverdag. Det er hvad DMR bl.a. kan tilbyde. Vi er med 16 danske kontorer tæt på både vores kunder og medarbejders bopæl uanset hvor du bor i Danmark. Vi har tværgående faglige miljøer, hvor du får ca. 220 engagerede og kompetente kolleger.

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en medarbejder til vores afdeling for industrimiljø i Jylland/Fyn.

Ansættelsesstedet kan være på vores kontor i enten Randers, Silkeborg, Jerslev, Nørresundby, Kolding, Karup, Esbjerg, Aabenraa eller Nyborg. Ansøgeren bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil.

Arbejdsopgaverne er meget varierede og omfatter bl.a. følgende typer af opgaver, idet vi arbejder både for myndigheder og virksomheder:

  • miljøgodkendelser, revurderinger og spildevandstilladelser.
  • basistilstandsrapporter.
  • miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger.
  • lokalplaner og landzoneansøgninger.
  • miljøtilsyn med virksomheder og landbrug.
  • faglige vurderinger og beregninger vedr. affald, luft, lugt, kemikalier og spildevand.
  • miljøledelse og bæredygtighed.

Vi foretrækker, at du:

  • har minimum 3 års relevant erhvervserfaring.
  • har et stærkt fagligt fundament og indblik i lovgivningen.
  • har en relevant uddannelse som fx ingeniør, biolog, kemiker eller lignende.
  • er selvstændig og har blik for kundens behov.
  • trives med nye udfordringer og har et godt netværk.
  • tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.
  • er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale.
  • har gode samarbejdsevner.

Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, arbejdsmiljø, støj og akustik. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
  • fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for DMR Industrimiljø, Rikke-Louise Bøgeskov Hyttel på 25 50 55 55 eller rbh@dmr.dk

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk – og ansøgninger behandles løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR, i folderen på denne side.

Ansøgning sendes til: job@dmr.dk