Projektleder/-chef til geoteknikafdelingen – hele landet

Projektleder/-chef til geoteknikafdelingen – hele landet

DMR Geoteknik søger vi snarest muligt en geoteknisk ingeniør til styring og koordinering af mere komplicerede og udfordrende geotekniske sager, udførelse af geotekniske undersøgelser og udførelse af geotekniske tilsyn. Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 18 kontorer. Ansøgeren bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil.

Det er en fordel at være uddannet bygningsingeniør eller anlægsingeniør, og at have erfaring med statik, sætningsskader, anlægsteknik og grundvandssænkning.

Du vil komme til at arbejde sammen med vores andre erfarne projektledere og forestå undersøgelser for og kontrol med geotekniske opgaver, oplæring af yngre geoteknikere, sætningsskader og tilbudsgivning.

DMR Geoteknik beskæftiger pt. ca. 45 medarbejdere ud af DMRs samlede ca. 220 medarbejdere og er fordelt på 14 ud af DMRs 18 kontorer i Danmark. Der arbejdes på tværs af geografi og kontorer, så dine arbejdsopgaver kan være for og sammen med kollegaer i hele landet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • styring af komplekse og udfordrende geotekniske sager
  • oplæring af yngre geoteknikere
  • udarbejdelse af geotekniske rapporter
  • tilsyn på byggepladser
  • tilbudsgivning
  • anlægsteknik og grundvandssænkning.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet geoteknisk ingeniør
  • har mindst 5-10 års erfaring som geotekniker
  • har indgående erfaring med geoteknik/geostatik
  • er vandt til at begå sig på en byggeplads året rundt
  • har god forståelse for økonomi
  • arbejder selvstændigt og systematisk
  • sætter fokus på kvalitet og samarbejde
  • har egen bil.

Vi tilbyder:

  • et job med mange udfordringer
  • mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne
  • gode kolleger i en uformel organisation med stor frihed under ansvar
  • en virksomhed, der fortsat vil være blandt de bedste i branchen
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Gammelmark Therkildsen på tlf. 40 76 06 62 eller cgt@dmr.dk.

Ansøgning sendes til: job@dmr.dk

Ansøgninger behandles løbende og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR, i folderen på denne side.