Miljømedarbejder, historiske redegørelser

Miljømedarbejder, historiske redegørelser

DMR er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling og søger derfor en projektmedarbejder til vores afdeling for jord og grundvand i Frederikssund, Karup, Jerslev eller Esbjerg.

Dine arbejdsopgaver vil primært være udvælgelse af arkivmateriale, udarbejdelse af historiske redegørelser og situationsplaner samt øvrige opgaver relateret til et projekt, der udføres for Region Hovedstaden, og som er en del af regionens V1-kortlægningsarbejde. Der skal ikke udføres feltarbejde i forbindelse med opgaverne.

Som en del af V1-teamet får du en grundlæggende forståelse for forskellige kilder til jord- og grundvandsforurening og dermed en solid base for efterfølgende at kunne udføre opgaver indenfor andre dele af jordforureningsområdet.

Udover at være en del af V1-teamet, kommer du til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe med mere end 90 kolleger på jord- og grundvandsområdet.

Da en stor del af V1-opgaven består af skriftlig formidling af historiske oplysninger, er det en forudsætning, at du er god til at formulere dig skriftligt. Vi forventer desuden, at du:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog, biolog eller lignende,
  • er kvalitetsbevidst og arbejder struktureret,
  • er selvstændig og grundig.

Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver,
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet,
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Sykes Bjerregaard på msb@dmr.dk eller 25 50 55 13.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk senest den 9. december 2022.

Forventet opstart er februar 2023.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.