Kunne du tænke dig at være en del af udviklingen i én af Danmarks hurtigst voksende og stærkeste rådgivningsvirksomheder på miljøområdet, hvor du kan få mulighed for at skabe resultater sammen med mere end 150 engagerede og kompetente kolleger?

Hos DMR står vi og mangler en fagligt stærk geolog til vores jord & grundvandsafdeling på Sjælland. Ansættelsesstedet kan være i Hvidovre, Slagelse, Frederikssund eller Vordingborg. Det er vigtigste for os at finde den helt rigtige faglige profil.

Hvis du har stærke kundskaber indenfor dansk kvartærgeologi, prækvartæroverfladen og hydrogeologi samt erfaring som projektleder eller -medarbejder fra arbejde med grundvandstruende forureninger, er du måske den rigtige til at besætte stillingen.

Arbejdet vil omfatte geologiske og hydrogeologiske vurderinger samt udarbejdelse af konceptuelle modeller til støtte for risikovurderinger, moniteringsprogrammer og valg af afværgetiltag. Afhængigt af dine kvalifikationer, vil arbejdet også kunne omfatte planlægning af forureningsundersøgelser og afværgetiltag, opgavestyring, feltarbejde, kundekontakt, budgettering, deltagelse i kundemøder, samt udarbejdelse af tilsynsnotater, risikovurderinger, undersøgelsesrapporter og afrapportering af afværgetiltag.

I jobbet vil du således kunne udnytte din faglige viden, og udvikle dine kompetencer, ift. planlægning og gennemførelse af videregående grundvandsundersøgelser og afværgetiltag på jord- og grundvandssager, både for offentlige og private kunder.

Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er under stadig udvikling og har en ambition om at blive førende på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice, faglighed og medarbejdertrivsel.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse som geolog/hydrogeolog.
  • har minimum 3 års relevant erhvervserfaring, gerne som projektleder og gerne som rådgiver.
  • har stærke kompetencer inden for jord- og grundvandsområdet.
  • er effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.
  • er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, såvel internt som eksternt.
  • brænder for at levere god rådgivning og kundeværdi.

Til gengæld tilbyder vi dig:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
  • mulighed for at blive en af DMR’s nøglemedarbejdere.
  • deltagelse i et stærkt og udviklingsorienteret team med en uformel omgangstone.
  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Du kan læse mere om, hvordan det er at være medarbejder i DMR i folderen på www.dmr.dk/job.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vores fagchef Nanna Muchitsch på nm@dmr.dk (tlf. 4076 0688) eller udviklingsleder Per Loll på pl@dmr.dk (tlf. 4076 0652). Begge holder ferie i uge 30-32.

Ansøgningsfrist 1. september 2019 og ansøgninger bedes sendt til job@dmr.dk.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Du kan læse mere om firmaets historie, rådgivningsydelser og profil på vores hjemmeside www.dmr.dk.