DMR kan bistå med målinger, akkrediterede analyser og rådgivning til identifikation og dokumentation af luftforurening fra bl.a. brændeovne. DMR kan indgå i en professionel dialog med kommunen, naboer og øvrige interessenter med henblik på at nedbringe påvirkningen. DMRs undersøgelser kan anvendes af virksomheder, kommuner, boligforeninger, boligejere- og lejere til at på- eller afvise uhensigtsmæssig luftforurening fra eksempelvis brændeovne.

DMR udfører afkastberegninger ved hjælp af Miljøstyrelsens OML-model.

Formålet med en OML-beregning er at kunne vurdere, hvorvidt en given udledning af et bestemt stof via en skorsten vil medføre en uacceptabel påvirkning af det omgivende miljø i forhold til de angivne kriterier i Miljøstyrelsens luftvejledning.

Ifølge Energistyrelsen var der i 2009 installeret en eller flere brændeovne i hvert fjerde danske hjem. Det svarer til omkring 750.000 brændeovne inkl. pejse og masseovne i boliger og sommerhuse. Dertil kommer ca. 30.000 brændekedler. Mange borgere kan derfor i perioder været generet af røg fra brændeovne. Brændeovnsrøg kan eksempelvis øge baggrundskoncentrationen i et villakvarter med 15-20 procent, hvilket svarer til forureningsniveauet på en stærkt trafikeret storbygade. Brændeovne, der opstilles i Danmark, skal opfylde Brændeovnsbekendtgørelsen, som også stiller krav til partikelemissionen.

Brændeovne og –kedler vurderes at være en af de største kilder til forurening med partikler og tjærestoffer fra vores boliger. Halvdelen af det danske udslip af partikler stammer fra fyring med brænde i ovne og fyr. En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at forureningen fra en brændeovn kan variere en faktor 100 eller mere. Målinger har vist, at brændeovnsrøg indeholder partikler, specielt fine og ultrafine partikler, og høje niveauer af tjærestoffer og dioxin. Stoffer, der i større eller mindre grad kan påvirke vores sundhed.

Internationale undersøgelser viser dokumenterer bl.a., at partikler fra brændeovne kan føre til oxidativt stress i kroppen på samme måde som partikler fra dieselbiler.