Luftforurening af inde- og udeluft

Luftforurening af inde- og udeluft - måling og rådgivning

Forurening af inde- og udeluft er kompleks.

Dansk Miljørådgivning har overblikket, og rådgiver dagligt borgere, boligforeninger, myndigheder, institutioner og virksomheder som lufthavne og produktionsvirksomheder inden for luftforurening, indeklima og arbejdsmiljø.

DMR kan bistå med tekniske on-line målinger, akkrediterede analyser, databehandling og eksempelvis indgå i en professionel dialog med myndigheder, naboer, lejere o.lign. I menuen til venstre kan du læse mere om

  • Hvad er partikler ?
  • Effekter på sundhed
  • Grænseværdier
  • Måleudstyr
  • Trafik
  • Brændeovne
  • Tobaksrøg
  • Miljøzoner og partikelfiltre

DMR tilbyder i forbindelse med rådgivningen anvendelse af håndholdt måleudstyr som diverse gasmålere, detektor til støj, partikler og miljøfremmede stoffer som formaldehyd og olieprodukter.

Luftforurening – indendørs

Luftforurening defineres typisk som, når partikler og gasser optræder i unaturligt store og skadelige mængder. Indendørs kan en forurening af luften være forårsaget af skimmelsvamp, indtrængende radon eller afgasning af miljøfremmede stoffer fra bygningsdele eller gammel forurening. DMR er på Sundhedsstyrelsens liste over danske radonmålefirmaer, og vi kan bistå med alt fra screeninger af private boliger til systematisk undersøgelse af ejendomsporteføljer samt sikre de nødvendige foranstaltninger som tætning af lækager til optimering af ventilation og radonsug i og under bygninger – læs mere om vores radonydelser her.

Tilsvarende er DMRs skimmelafdeling blandt de få danske uddannede skimmelsvampekonsulenter fra Pegasus Lab i Sverige og vi er i øvrigt certificerede af Mycometer® til at udtage og analysere Mycometer® test og Mycometer® Air test. DMR er desuden leverandør af DNA-analyse/House-Test®.

DMR tilbyder endvidere DS3033 certificerede indeklimakonsulenter, hvor bygninger tildeles en af fem indeklimaklasser ud fra bl.a. luftforureningen – læs mere og DS3033 her.

Gener fra tobasrøg er erfaringsmæssigt en væsentlig kilde til gener og forurening af indeluft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er mere end 20 % af de danskere, der bor i lejlighed eller andet flerfamilieshus, udsat for naborøg – 10% er udsat dagligt eller ugentligt.

Luftforurening – udendørs

I Danmark kommer forureningen af udeluften typisk fra køretøjer, skibe, fritidsfartøjer, brændeovne og -kedler, fra erhvervsvirksomheder og fra energiproduktion. Ved enhver form for forbrænding skabes nye kemiske forbindelse som kulilte (CO), partikler, sod, tjærestoffer (PAH, PolyAromatiske Hydrocarboner), dioxin og flygtige kulbrinter (VOC, Volatile Organic Compounds). Partikelforureningen i udeluften er generelt højere i større byer, ved hovedfærdselsårer, lufthavne, industriområder samt i områder med mange brændeovne.

De danske miljømyndigheder og den danske Miljøstyrelse arbejder derfor også internationalt i forhold til luftforureningen. Luftforurening kan være diffus og dermed variere markant over tid. Selvom luftforureningen måske kan mærkes og registreres, er det ikke ensbetydende med at påvirkningen kan ses eller lugtes.

Ifølge OECD udsættes 1 mio. danskere dagligt for farligt luftforurening – primært i de større danske byer. En af de største eksponeringer for partikler, både fra ydre og indre kilder, er under ophold inden døre. Et dårligt indeklima kan dermed være påvirket af udendørs luftforurening.

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller ønsker konkrete tilbud.


Lars Mortensen
Markedsdirektør
Civilingeniør

+45 40 76 06 66
E-mail