Miljøkortlægning af miljøfarlige stoffer i bygningsdele

Miljøkortlægning af miljøfarlige stoffer i bygningsdele

I forbindelse med en miljøscreening/miljøkortlægning undersøges hvilke miljøfarlige stoffer, der findes i en bygning, typisk i forbindelse med nedrivning eller renovering,

Herunder kan du se hvilke miljøfarlige stoffer der typisk findes i forskellige bygningsdele, altså en oversigt over hvad man må forvente at finde i bygninger i forbindelse med at disse skal revoveres eller nedrives.

Er din bygning opført/renoveretMiljøfarlige stoffer du kan støde på
Før 1980
  • Asbest i bl.a. fliseklæb, tagpap, gulvbelægning, rørisolering, puds, loft-, facade- og tagplader samt andre eternitprodukter.
  • PCB i maling, lak, gulvbelægning og evt. fuger og termoruder fra perioden 1950-1977.
  • Tungmetaller i maling, lak, gulvbelægning og glaserede fliser.
  • Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbelægninger.
  • PAH’er (tjære) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af ydervægge og evt. tagpap.
I perioden 1980-1990
  • Asbest i loft-, facade- og tagplader samt andre eternitprodukter.
  • PCB på indvendige overflader, såfremt der er utætte kondensatorer fra før 1986.
  • Tungmetaller i maling, lak, gulvbelægning og glaserede fliser.
  • Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbelægninger.
  • PAH’er (tjære) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af ydervægge og evt. tagpap.
I perioden 1990-2002
  • Tungmetaller i maling, lak, gulvbelægning og glaserede fliser.
  • Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbelægninger.
  • PAH’er (tjære) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af ydervægge og evt. tagpap.
Efter 2002
  • Tungmetaller i maling, lak, gulvbelægning og glaserede fliser.
  • PAH’er (tjære) i (sokkel-) maling, undergulve, fugtsikring af ydervægge og evt. tagpap.

Hvad er PCB?

PCB er en forkortelse for poly-chlorerede biphenyler. PCB er en blødgører og er en af verdens farligste miljøgifte. PCB er blevet brugt i byggerier fra 1950’erne frem til 1977, hvor det blev forbudt i åben anvendelse fordi det viste sig, at det har en række skadelige effekter. I 1986 blev det ligeledes forbudt i lukket anvendelse (bl.a. i kondensatorer i lysrørsarmaturer).

Hvor findes PCB?

PCB blev eksempelvis benyttet i lim til forsegling af termovinduer, i fugemasser samt i maling og gulvbelægninger. PCB kan sprede sig fra det materiale det oprindeligt var tilstede i tilstødende materialer, f.eks. fra fugemasse omkring vinduer til murværk, vinduesrammer, malinger m.v. Det kan også sprede sig via afdampning til andre overflader i de berørte rum. Det er derfor normalt nødvendigt at undersøge både den oprindelige kilde, tilstødende materialer og væg-/loft-/gulvoverflader, hvor PCB kan have spredt sig til inden en fjernelse eller renovering igangsættes.

Hvor farligt er PCB?

PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, via indånding (ved afdampning og PCB-holdigt støv) samt ved hudkontakt med PCB-holdige materialer. PCB kan være helbredskadelig, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der bl.a. set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

PCB kan udgøre et miljømæssigt problem når det afdamper fra bygningsmaterialer til luften i indeklimaet og kan desuden udgøre et arbejdsmiljømæssigt problem i forbindelse med bygningsrenoveringer og nedrivninger.

Endelig kan PCB udgøre et problem i forbindelse med genanvendelse af bygningsmaterialer, hvis disse er PCB-holdige.

Se mere om PCB på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvad er chlorerede paraffiner?

Chlorerede paraffiner er komplekse blandinger af n-alkaner karakteriseret ved en gennemsnitlig længde af kulstofkæden samt graden af chlorering. Chlorerede paraffiner kan opdeles i tre kategorier, langkædede (C18-C30), mellemkædede (C14-C17) og kortkædede (C10–C13).

Hvor findes chlorerede paraffiner?

Da anvendelsen af PCB i 1970’erne blev forbudt, skete der er en væsentlig forøgelse i anvendelsen af chlorerede paraffiner i materialer. Chlorerede paraffiner findes i elastiske fuger og ilmodbånd samt i maling og gulvbelægninger.

Hvor farligt er chlorerede paraffiner?

Kortkædede (C10-C13) chlorerede paraffiner anses som værende kræftfremkaldende. Ved demontering og bortskaffelse af materialer med indhold af chlorerede paraffiner, kan regler og anvisninger som anvendes ved PCB som udgangspunkt følges. I 2002 begyndte udfasningen af chlorerede paraffiner i Europa.

Se mere om chlorerede paraffiner på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tungmetaller

Flere byggematerialer kan indeholde tungmetaller, herunder f.eks. maling, banevaregulve, indfarvede fliser mv. Ved arbejdet med renovering eller nedrivning af bygninger, hvor der kan forekomme tungmetalholdige byggematerialer skal der tages arbejdsmiljømæssige forholdsregler ved arbejdet, og affaldet skal, alt efter forureningsgrad og kommunalt gældende regler, kildesorteres og bortskaffes til godkendt modtager.

F.eks. kan bly kan optages i kroppen via indånding og via mave-/tarmkanalen. Ved længerevarende udsættelse for bly eller kortvarig udsættelse for store mængder bly kan der opstå helbredsskader som:

  • Nervesystemet – Hjernens funktioner kan påvirkes i form af irritabilitet, nedsat koncentrationsevne og svigtende hukommelse. Muskelkraften kan blive nedsat, og der kan komme smerter og sovende fornemmelser i arme og ben.
  • Blodet – Bly påvirker evnen til at danne røde blodlegemer, så der ved længere tids udsættelse kan opstå blodmangel.
  • Nyrerne – Langvarig blypåvirkning kan medføre ødelæggelse af nyrevævet med nedsat nyrefunktion til følge.
  • Forplantningsevnen – bly påvirker både sædceller og ægceller, så evnen til at få børn nedsættes. Bly kan også påvirke fosterets udvikling.
  • Mave-/tarmkanal – blypåvirkning kan medføre appetitløshed, fordøjelsesbesvær, forstoppelse og ved svær påvirkning mavesmerter.

Visse blyforbindelser, fx blychromat, er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

Se mere om bly på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kviksølvforbindelser er tidligere bl.a. blevet anvendt som fungicid og konserveringsmiddel i maling. Kviksølvs kogepunkt er lavt, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelig afdampning af kviksølv samt at kviksølv kan vandre i tilstødende materialer. Kviksølv kan bl.a. optages via huden og ved indånding og er akut toksisk. Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø, herunder skader på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet.

Se mere om kviksølv på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvad er asbest?

Asbest er benævnelsen på en gruppe naturligt forekommende tråde- og nåleformede mineraler, som har fundet anvendelse i byggeriet, blandt andet på grund af deres varme- og syrebestandighed samt deres isoleringsevne og armeringseffekt.

Asbestfibre.

Hvor findes asbest?

Asbest blev i mange år anvendt i bl.a. tag- og facadebeklædning, isolering, fliseklæb og flydespartel, luftkanaler, vinyl, støbegulve, spartel- og fugemasser m.v.

Hvor farligt er asbest?

På grund af asbestens struktur kan fibrene spaltes på langs og blive meget tynde. Når diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Fibrene bliver “respirable”. Dette støv er så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje. Indånding af asbestfibre er langt det største helbredsmæssige problem, hvor det fine asbeststøv kan trænge ned i lungerne.

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:

  • Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelsen for asbest.
  • Lungekræft, som typisk optræder 10-30 år efter udsættelse for asbest.
  • Lungehindekræft, som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.
  • Fortykkelse af lungehinden (pleura plaqes). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.
  • I sjældnere tilfælde kan der opstå kræftsygdomme i mave og tarm, hvis man har været udsat for asbest.

Se mere om asbest på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Illustration over indvendige bygningsdele hvor der kan findes miljøfarlige stoffer:

Illustration over udvendige bygningsdele hvor der kan findes miljøfarlige stoffer:

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål eller ønsker et tilbud på konkrete opgaver.