Der forekommer miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialer i størstedelen af den danske bygningsmasse, herunder:

  • Asbest i fliseklæb, tagpap, gulvbelægning, rør- og beholderisolering, puds, loft-, facade- og tagplader samt andre eternitprodukter.
  • PCB i maling, lak, gulvbelægning og evt. fuger og termoruder fra perioden 1950-1977 mv.
  • Tungmetaller i maling, lak, gulvbelægning og glaserede fliser mv.
  • Chlorerede paraffiner i nyere elastisk fugemasse, maling og gulvbelægninger.
  • PAH’er (tjære) i (sokkel-)maling, undergulve, fugtsikring af ydervægge og tagpap.

Formålet med at udføre en bygningsundersøgelse, forud for nedrivning eller renovering af en bygning, er at få lokaliseret og kortlagt de miljøfarlige stoffer, så de udførende håndværkere kan planlægge arbejdsmiljø og nødvendige værnemidler. Desuden er formålet, at de miljøfarlige stoffer kan udsorteres og bortskaffes under kontrollerede forhold, så de miljøfarlige stoffer ikke ender i naturen via genanvendelse af materialer fra nedbrydnings- eller renoveringsarbejdet.

DMR har stor erfaring i rådgivning omkring total nedrivning, delvis nedrivning eller renovering, hvor der forekommer miljøfarlige stoffer i byggematerialer.

I menuen kan du læse mere om DMRs rådgivningsydelser indenfor området.

DMR er ISO 9001:2015 certificeret og AAA kreditratet.