DGNB – bygninger i drift (BUI, Buildings In Use)

DGNB er en tysk certificeringsordning, bragt til Danmark af Green Building Council Denmark (DK-GBC), som har tilpasset ordningen til de danske standarder og bygningsreglement.

Manualen for bygninger i drift er på engelsk, men den danske version er under udarbejdelse.

DGNB-systemet for bygninger i drift har et holistisk syn på bæredygtighedsprincippet, og operer med 3 forskellige hovedområder indenfor miljø, økonomi og social/-funktion. Derved bliver alle bygningens interessenter involveret, og bygningsforbedringerne og optimeringer sker dermed med fælles interesse og fælles mål.

Manualen er bygget op omkring en PDCA-cyklus (Plan, Do, Check, Act):

  • Plan: Der sættes mål for de(t) kommende år.
  • Do: Der indhentes data for de tidligere år.
  • Check: Data analyse for de forgangne år og kontrol af om målsætningerne er opnået.
  • Act: Hvis målene ikke er nået, udarbejdes nye planer for hvordan målene kan nås i fremtiden, og indenfor den overordnede tidsramme, f.eks. år 2040.

Med denne PDCA-tilgang optimeres og certificeres bygningen løbende. Ifølge DK-GBC bidrager DGNB – bygninger i drift, til 11 ud af FN´s 17 verdensmål.

Muligheder i DGNB

Ordningen er delt op fire niveauer:

  • DGNB Bronze: mindst 35%
  • DGNB Sølv: mindst 50%
  • DGNB Guld: mindst 65%
  • DGNB Platin: mindst 80%

Indenfor de 3 områder ligger 9 kriterier som bliver vurderet og evalueret. På denne måde kan man evaluere forskellige typer af bygninger, men samtidig sikre sig en entydig, målbar og sammenlignelig standard.

DMRs afdeling for bæredygtigt byggeri og vores DGNB-konsulenter

Hos DMR har vi uddannede DGNB konsulenter, og vi kan derfor være behjælpelige med den tekniske DGNB-dokumentationspakke til bygherre, rådgivere, DGNB-auditor, entreprenører etc.  

Kontakt DMR hvis du ønsker tilbud på konkrete sager, eller har spørgsmål til vores ydelser.


Lars Mortensen
Markedsdirektør
Civilingeniør

+45 40 76 06 66
E-mail