Ved arbejdshygiejniske målinger foretages en undersøgelse af luftforureningen i et arbejdslokale eller ved en arbejdsproces.

Afhængig af virksomhedens produktion måles der for gasser, dampe, røg, støv, aerosoler og/eller mikroorganismer. Resultatet sammenlignes med de gældende grænseværdier, der angiver et stofs maksimale tilladelige gennemsnitskoncentration i løbet af en arbejdsdag.
Målingerne foretages typisk for at:

  • Få kendskab til eksponering af medarbejderne.
  • Kontrollere om grænseværdier og lovkrav er overholdt.
  • Finde årsagen til konstaterede gener eller skader.
  • Dokumentere behov for yderligere tiltag, f.eks. ventilation.
  • Opspore kilder til indeklimaproblemer og prioritere tiltag til indeklimaforbedringer.

DMR Arbejdsmiljø rådgiver om ovenstående samt udfører relevante målinger, udfører målingerne og udarbejder forslag til eventuelle tiltag som følge af måleresultaterne.