En Atex APV er en særlig arbejdspladsvurdering, som skal dække processer og arbejdsområder, hvor der kan opstå eller dannes eksplosive blandinger af gas/ilt, dampe/ilt eller støv/ilt. Alt organisk støv kan brænde og derfor også eksplodere, hvis de rette betingelser er til stede. Det gælder f.eks. melstøv og træstøv. Det kan også være afdampende opløsningsmidler fra overfladebehandling, der samles til en eksplosiv blanding, hvis ikke udsugningen fungerer optimalt. Derfor er det rigtig mange produktionsvirksomheder, der skal udarbejde denne vurdering.

Alle processer og arbejdssteder skal kortlægges. Områder, hvor der bruges eller dannes materialer eller stoffer, der kan brænde, skal der også kortlægges for eksplosionsfare. Ved kortlægning fastlægges en zoneklassifikation, og der udarbejdes en handleplan for evt. tiltag, der kan forhindre en eksplosion i at opstå, eller forhindre skadevirkningerne, hvis skaden sker.

Hvis Arbejdstilsynet afgiver et påbud om manglende eller mangelfuld Atex-APV vil det medføre, at der skal bruges en autoriseret rådgiver til at kortlægge, klassificere og udarbejde APV’en.

DMR er autoriseret rådgiver.

Hvis du har brug hjælp til at udarbejde en Atex-APV, så kontakt Maiken Brarup på mail: mbr@dmr.dk.